Trods ekstreme dødstal: Italienere bryder udgangsforbuddet

Politiet har taget flere end 50.000 i at bryde det nationale udgangsforbud i Italien

Italien har ikke i tide fået dæmmet op for smitten, der den seneste tid har kostet tusinder af mennesker livet. Video: Reuters, AP, foto: Alberto Pizzoli, Alberto Lingria/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristian Hansen

I dagevis har italienerne været spærret inde i deres hjem med ordren om kun at gå udenfor, hvis det er strengt nødvendigt.

9. marts indførte den italienske premierminister, Giuseppe Conte, nemlig et nationalt udgangsforbud, som berører 60 millioner italienere. Siden da har politiet taget 51.892 personer i at bryde det og sigtet 1126 for at komme med falske forklaringer til politiet. 

Det skriver mediet The Local.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

I Milano er legepladserne blevet lukket ned. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix
I Milano er legepladserne blevet lukket ned. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix

Virussen hærger
Coronavirus spreder sig som en steppebrand i Italien; Antallet af personer, der er eller har været konstateret smittet med virussen, er i skrivende stund 41.035, og tallet stiger med omkring 3500 nye tilfælde hver dag.

Og virussens greb om Italiens er dødbringende. Torsdag overhalede Italien Kina som det land, der har flest coronavirus-relaterede dødsfald.

Fredag er 4032 personer således døde med coronavirus, efter at landet registrerede hele 627 dødsfald på et enkelt døgn. Det er det højeste antal døde, noget land har registreret på den tid.

Se også: Nu synger karantæneramte italienere fra vinduer og altaner

Artiklen fortsætter efter billedet ...

I den ellers normalt tætpakkede by Venedig er gaderne for det meste tomme. Foto: Manuel Silvestri/Ritzau Scanpix
I den ellers normalt tætpakkede by Venedig er gaderne for det meste tomme. Foto: Manuel Silvestri/Ritzau Scanpix

Risikerer bødestraf
Giuseppe Contes udgangsforbud er et vidtgående forsøg på at inddæmme smitten og sætte en stopper for smittekæder. Bliver man taget i at bryde forbuddet uden en gyldig grund, får man en bøde på cirka 1500 danske kroner.

Derudover kan dem, der bryder det, risikere fængselsstraf på tre måneder.

En siciliansk mand er sågar anklaget for at have 'bidraget til spredning af epidemien' og risikerer 12 år i fængsel, hvis han bliver fundet skyldig i anklagen.

Det skete, efter at han gik ud og shoppede, på trods af at han var testet positiv for coronavirus og var blevet beordret til at gå i karantæne, skriver The Local.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Man kan hurtigt komme til at kede sig, når man er i karantæne. Her underviser en personlig træner sine naboer. Foto: Remo Casilli/Ritzau Scanpix
Man kan hurtigt komme til at kede sig, når man er i karantæne. Her underviser en personlig træner sine naboer. Foto: Remo Casilli/Ritzau Scanpix

Sådan fungerer forbuddet i praksis
Det nationale udgangsforbud i Italien betyder, at landets borgere ikke må gå udenfor, medmindre der er en god grund.

Det kan for eksempel være, hvis man skal ud at handle, på apoteket eller skal behandles af en læge, fortalte danske Emma Juul, som har opholdt sig i byen Salerno siden februar, til Ekstra Bladet torsdag.

- Forlader man sit hjem, skal man medbringe en officiel erklæring, som man printer ud på nettet. Her skal man skrive sine oplysninger og sit pasnummer og på tro og love sværge, at man kun er gået ud, fordi det var strengt nødvendigt, fortalte Emma Juul.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Emma Juul og hendes kæreste har opholdt sig i Italien siden 18. februar. - Man bliver lidt sindssyg af at være spærret inde, fortæller hun. Privatfoto
Emma Juul og hendes kæreste har opholdt sig i Italien siden 18. februar. - Man bliver lidt sindssyg af at være spærret inde, fortæller hun. Privatfoto

- Som noget helt nyt skal man også sværge, at man ikke er i karantæne. Og så skal man sørge for altid at have sit pas på sig, så myndighederne kan tjekke, at man er den, man udgiver sig for at være.

Politiet patruljerer gaderne i biler med højtalere på tagene, hvorfra ordene 'husk at blive indenfor og følg reglerne' lyder. Ifølge Emma Juul er militæret nu også blevet sat ind for at hjælpe politiet med at udføre kontroller.

Kort om coronavirus

Forstå 'familien' af coronavirus, og hvor usynlig en fjende den er

DU kan hjælpe med at begrænse udbredelsen af coronavirus ved at følge de simple råd i grafikken herunder:

Sådan føles det
Vær særligt opmærksom på symptomerne på coronavirus. Her kan du se, hvad du især skal holde øje med.

Forstå sygdommen
Coronavirus har på kort tid sat adskillige lande helt i stå. I grafikken herunder kan du blive klogere på den lille virus med den store effekt.