Trods gigantisk overskud: Fitness World sætter priserne op

Kunderne raser over en mail, Fitness World har sendt ud, hvor de annoncerer, at priserne for medlemmerne stiger med ti kroner

Inde i et af Fitness Worlds centre. Foto: /ritzau/Lasse Kofod
Inde i et af Fitness Worlds centre. Foto: /ritzau/Lasse Kofod
Følg Samfund

Trods en omsætning på lidt over en milliard sidste år og et overskud på 40 millioner har Fitness World tirsdag valgt at sende en mail ud til sine medlemmer med en noget nedslående besked.

'Dit medlemskab stiger med 10 kr./md.'. Den 1. september 2017 stiger normalprisen på dit medlemskab med 10kr./md.', skriver fitness-giganten i mailen til alle sine brugere.

Og det har fået mange brugere til at brænde lidt energi af på at forfatte opslag på fitnesskædens Facebookside.

En bruger skriver blandt andet:

- Hej FW. Jeg fik en email fra jer, at mit medlemskab stiger 10 kroner, fordi I vil gerne åbne nye centre og få nye maskiner? Seriously!!? Lol... That's freaking hilarious. Så måske næste gang, skal vi medbringe toiletpapir, så I kan spare penge og åbne nye lokaler.

Andre bruger kommer med forslag til centre, der trænger til renovering. En tredje skriver:

- ... I har genereret et overskud på en kvart milliard over de seneste år - jeg har derfor en ide - hvad med, at I bruger nogle af de penge på renoveringer, nyt udstyr og nye centre og lader prisen være, som den er for medlemmerne? Og mens vi er ved det - hvorfor melde en prisstigning ud i juli, når folk er på ferie og ikke tjekker mail... er det ikke et lidt sjovt tidspunk...?

For medlemmernes skyld
Fitness World forklarer uddybende, at prisstigningerne sker for at imødekomme brugernes ønsker om at kunne træne flere steder og med bedre udstyr.

Men derfor kan det alligevel undre, at fitnesskæden ikke bare dropper rabatordningerne til de nye medlemmer.

- Hvorfor dropper I ikke bare rabatterne med nul kroner i oprettelse eller første måned for 99 kroner for nye medlemmer i stedet for at hæve priserne for eksisterende kunder?

- Prisjusteringerne er netop også til gavn for vores eksisterende medlemmer. Vi kommer til at åbne 13 nye centre i 2017 så en del af vores medlemmer får endnu kortere afstand til at træne, skriver administrerende direktør i Fitness World, Steen Albrechtslund, i en mail til Ekstra Bladet.

Han nævner flere eksempler på, hvorfor det ifølge ham bliver bedre at være kunde i kæden fremover. For eksempel vil der være gratisk kropsanalyser i 136 centre og flere hold.

Artiklen fortsætter under billedet:

Steen Albrechtslund er administrerende direktør i Fitness World. Foto: Fitness World
Steen Albrechtslund er administrerende direktør i Fitness World. Foto: Fitness World

Stigninger trods overskud
Fitness World ligger bestemt ikke under en sort tordensky, når man ser på regnskaberne. Sidste år omsatte kæden således for en milliard kroner.

- Kan I forstå, at det er lidt svært for kunderne at se retfærdigheden i en prisstigning, nu I har haft så gode regnskabsår de sidste perioder?

- Vi kan godt forstå, at der er medlemmer, der er ærgerlige over at skulle betale mere. Det er jo bestemt ikke noget, de er vant til. Det er nemlig fem år siden, vi har justeret vores priser. Jeg vil også gerne understrege, at vi fortsat ligger i den billige ende og at vi leverer et skarpt og konkurrencedygtigt produkt.

- Betyder prisstigningen, at I dropper det udskældte betalingsservicegebyr, som vi skrev meget om i januar sidste år?

- Administrationsgebyret, som ganske mange abonnementsvirksomheder i Danmark har og denne prisjustering er to forskellige ting. Så dette administrationsgebyr er ikke noget, vi har planer om at droppe, afslutter den administrerende direktør.

Artiklen fortsætter under billedet:

Mailen, som er sendt ud til medlemmerne af Fitness World.
Mailen, som er sendt ud til medlemmerne af Fitness World.

Fitness World har på nuværende tidspunkt 152 centre landet over.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag