Trods massiv kritik: Kommuner bruger stadig omstridt lægekonsulent

Mange borgere oplever, at Vibeke Manniches virksomhed Lægeservice Aps vurderer deres helbred meget anderledes, end deres praktiserende læge og speciallæger gør

Vibeke Manniche har flere gange været udsat for massiv kritik Foto: Sif Meincke
Vibeke Manniche har flere gange været udsat for massiv kritik Foto: Sif Meincke

I Svendborg blev hun kendt som 'Doktor Arbejde', i Randers kaldte de hende 'Doktor Nej'. I begge kommuner er samarbejdet med den omstridte læge Vibeke Manniche ophørt.

Men i Mariagerfjord Kommune bruger de stadig hendes virksomhed Lægeservice Aps, når borgerne skal have vurderet deres helbred i forbindelse med sager om sygedagpenge, kontanthjælp, førtidspension, fleksjob og revalidering.

Læs også: Michelle fik afslag på fleksjob trods handicap: 'Jeg har aldrig følt mig så fortabt'

Og Mariagerfjord er ikke den eneste kommune. En aktindsigt, som 58 af landets 98 kommuner har svaret på, viser, at mindst seks kommuner stadig køber konsulentydelser af Vibeke Manniches Lægeservice.

I Kerteminde, Svendborg og Randers er samarbejdet til gengæld ophørt, efter Vibeke Manniche er blevet kritiseret for at vurdere syge borgere mere raske, end deres læger mener de er.

Læs også: Se her om din kommune har købt kurser i sygdomssvindel

Omgør vurdering
Den samme kritik lyder i Mariagerfjord Kommune. En af de borgere, der har fået sit helbred vurderet af Lægeservice Aps, er Michelle Petersen, der er født med det sjældne handicap caudalt regressions syndrome.

Alligevel afslog kommunen hendes ansøgning om fleksjob, efter de havde fået Vibeke Manniche til at lave et såkaldt lægeskøn, hvor hun opsummerede de lægelige oplysninger i sagen.

Læs også: Læge om kurser i sygdomssvindel: 'Svært bekymrende'

- Hun har aldrig nogensinde mødt mig, og alligevel konkluderer hun lige nøjagtig det modsatte af det, min egen læge har vurderet, siger Michelle Petersen til Avisen.dk.

Læs hele Michelles historie her

Michelle er langt fra den eneste syge borger i Mariagerfjord Kommune, der oplever, at vurderingen af deres helbred fra Lægeservice går imod erklæringerne fra deres egen læge og speciallægerne.

Læs også: Omstridt læge: Send flere på kursus i sygdomssvindel

Det fortæller medlem af byrådet Peter Muhl Nielsen (S), der selv arbejder som mentor for udsatte og syge borgere i Mariagerfjord Kommune.

- Borgerne oplever igen og igen, at de læger, der undersøger dem, kan skrive attester, hvor Lægeservice så egentlig omgør deres vurdering, siger han til Avisen.dk.

Som mentor har Peter Muhl Nielsen ikke selv noget med sagsbehandlingen at gøre. Men han møder mange borgere, der får deres helbred vurderet af Lægeservice.

Lægerne går for vidt
Men når der er forskel i vurderingen fra lægen og Lægeservice Aps, så skyldes det ifølge Vibeke Manniche, at de praktiserende læger og speciallægerne ofte går for vidt i deres erklæringer.

Læs også: Læserne raser over kurser i sygdomssvindel: Kommunerne skulle skamme sig!

I mange tilfælde går de ud over deres beføjelser og forholder sig til borgerens arbejdsevne og hvilken social ydelse, borgeren efter deres opfattelse burde blive tilkendt. Men det er udelukkende jobcentrets opgave, lægerne skal kun forholde sig til funktionsevne og skånehensyn.

'Der er en hel del tilfælde, hvor de praktiserende læger overskrider deres mandat og forholder sig til sociale ydelser, og det giver nogle konflikter. Lægens opgave er alene at forholde sig til de lægelige oplysninger,' skriver hun i en mail til Avisen.dk.

Læs også: Dårlig etik? Kommuner køber kurser i sygdomssvindel

Vibeke Manniche oplever, at mange borgere fejlagtigt tror, at det er den eksterne lægekonsulent, der træffer afgørelser om eksempelvis  fleksjob og førtidspension.

Det er det ikke. Når der skal træffes afgørelser, sker det i et rehabiliteringsteam, hvor blandt andre borgerens sagsbehandler og regionens lægekonsulent er til stede.

'Alt indgår i sagsbehandlerens samlede vurdering. Lægeskønnet er kun en brøkdel heraf og lægekonsulenten træffer aldrig afgørelser,' understreger hun i mailen.

Udmærket samarbejde
Men selvom lægekonsulenten ikke træffer afgørelser, kan deres skøn alligevel få betydning for sagens gang, forklarer arbejdsmarkedschef i Mariagerfjord Kommune, Michael Tidemand.

- Selvfølgelig kan skøn fra lægekonsulenter have en betydning. Og deres vurderinger er ikke nødvendigvis i lige linje med alle de sundhedsakter, der er i en sag, eller i lige linje med det, borgeren ønsker sig, siger han til Avisen.dk.

Det kan godt give konflikter. Michael Tidemand har selv været i kontakt med flere utilfredse borgere.

- Men selvom Lægeservice har været meget kritiserede, synes jeg, vi har et udmærket samarbejde med dem. De udfører deres arbejde korrekt og efter bogen, og vi har ikke fanget dem i at lave egentlige fejl, siger han.

Lægekonsulenten afgør ikke sagen
Når en sagsbehandler køber et lægeskøn af en ekstern lægekonsulent, får lægekonsulenten tilstendt alle de lægelige oplysninger i sagen. Dem skal lægekonsulenten 'oversætte' og sammenfatte for sagsbehandleren.

Lægeskønnet kan have betydning for, hvorvidt og hvornår sagsbehandleren vælger at indstille en borger til fleksjob eller førtidspension.

Men det er ikke lægekonsulenten, der træffer afgørelsen. Det sker i et såkaldt rehabiliteringsteam, hvor blandt andre sagsbehandleren og regionens lægekonsulent er til stede.

34 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere