Coronasmitten breder sig hastigt i Storbritannien, hvor der tirsdag blev sat smitterekord i landet med 218.724 smittede det seneste døgn.
- Alle, som tror, at kampen mod corona er ovre, tager fejl, sagde premierminister Boris Johnson på et pressemøde tirsdag.
Alligevel vil Boris Johnson ikke indføre nye restriktioner i England til bekæmpe den stigende smitte i samfundet.
Imens de andre lande i Storbritannien, Skotland, Wales og Nordirland, har lukket samfundet ned, så har England haft et forholdsvis åbent samfund denne vinter.
- Vi har en chance for at ride bølgen ud uden at lukke landet ned endnu en gang, lød det fra premierministeren.
Dagene op til pressemødet havde sygeplejerskernes fagforening ellers appellerede til Johnson om netop nye restriktioner med det samme efter mange sygemeldinger blandt de ansatte i sundhedsvæsnet.
Omikron er mildere
På pressemødet påpegede premierministeren dog, at selvom omikronvarianten har vist sig yderst smitsom, så tyder det også på, at den er noget mildere end tidligere varianter.
Boris Johnson begrundede desuden beslutningen med, at færre patienter bliver indlagt på intensivafdelingen, og at store dele af befolkningen er blevet vaccineret.
Premierministeren vil dog ikke udelukke helt, at nye restriktioner kunne komme på tale, hvis tallene fortsætter.
--------- SPLIT ELEMENT ---------