Troede de havde set alt: Skildpadde med to hoveder fundet

Det kom bag på den frivillige søskildpadde-tjeneste, da en lille nyfødt skildpadde dukkede op på stranden med hele to hoveder

Folk på de sociale medier er dog skuffede over, at skildpadderne er blevet sendt retur til naturen. Foto: Sea Turtle Patrol Hilton Head Island
Folk på de sociale medier er dog skuffede over, at skildpadderne er blevet sendt retur til naturen. Foto: Sea Turtle Patrol Hilton Head Island

'Vi troede vi havde set alt', sådan lyder det hos Sea Turtle Patrol Hilton Head Island, der netop har lagt et billede ud på deres facebook-profil, hvor de viser en nyudklækket skildpadde frem med ikke ét, men to hoveder.

Den blev fundet ved Hilton Head Island i South Carolina i USA af non-profit organisationen.

Og selvom eksperter fra organisationen forklarer, at det er mere almindeligt med den slags mutationer hos reptiler, er det alligevel sjældent at se det hos en skildpadde.

'I går da vi var på inspektion ved de forskellige æg, så vi den', skriver de til billedet, der allerede er gået viralt.

Skildpadderne blev kaldt 'Squirt' og 'Crush' og blev efter billedet sluppet fri i vandet igen.

Det er dog ikke alle på organisationens facebook-side, der mener, at det var en god idé.

Flere skriver, at de ville ønske, der blev holdt mere øje med netop disse skildpadder, fordi de er så specielle.

'Forkert valg. I ved, at deres chancer for at overleve er lig nul. Jeg kan godt forstå reglerne, men de burde være blevet holdt i et akvarium', skriver en.

En anden ville også ønske, man havde beholdt dem.

'Jeg siger det sjældent, men jeg ville gerne have, at de var forblevet i fangeskab, så de havde en chance', skriver en anden.

'Jeg synes, I skulle have beholdt dem til observation!', skriver en tredje.

Billedet er blevet delt over seks tusinde gange og har fået over syv tusinde interaktioner.

Hvad der kommer til at ske med skildpadderne efter, de er blevet sluppet fri, står hen i det uvisse.

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere