Tropisk kæmpeflåt fundet i Danmark

En tropisk kæmpeflåt, der kan bære på en virus, er kommet til Danmark. Der er dog ingen grund til panik, siger professor

Hyalomma marginatum kan blive op til fem gange større end normale flåter. Foto: IMB/Lidia Chitimia-Dobler
Hyalomma marginatum kan blive op til fem gange større end normale flåter. Foto: IMB/Lidia Chitimia-Dobler

En tropisk kæmpeflåt med det knap så mundrette latinske navn Hyalomma marginatum er fundet på dansk jord. Den kan være fem gange så stor som normale flåter.

Det bekræfter Karen Angeliki Krogfelt, der er professor på Statens Seruminstitut og har speciale i infektionssygdomme.

- Det er desværre korrekt, at kæmpeflåterne er set i Danmark, siger hun til Ekstra Bladet.

- Vi har fundet dem meget sporadisk, og vi tror, at de kommer med trækfugle, hunde og lignende.

I sommeren 2018 kunne man i Jyllands-Posten læse, hvordan flåten var kommet til Tyskland. En af de syv flåter, der blev fundet på tysk jord, bar på den smitsomme febervirus tyfus.

Ingen panik
Karen Angeliki Krogfelt mener dog ikke, at der er grund til vild panik.

For det første er der nemlig ikke grund til at tro, at flåterne rigtig har slået sig ned her til lands.

- Det virker ikke, som om de har etableret sig i Danmark, men mere at de er kommet sporadisk med trækfugle

- Nogle gange har folk bare sendt billeder ind, så vi kan ikke se, om det er en han eller en hun. Men dem, vi har fundet, er voksne, der er tilkommere og ikke larver eller nymfer, som kan være udklækket lokalt.

For det andet er flåten ikke meget farligere end så mange andre flåter.

- Alle flåter er farlige, men de er ikke så farlige, at man skal være bange for at færdes i naturen.

- Når man laver opgørelser, kan man se, at det kun er et fåtal af flåterne, der er inficerede. Det er under en procent af de mennesker, der bliver bidt af flåter, der bliver syge af det.

- Og selvom man bliver bidt af en flåt, der er inficeret, bliver man ikke nødvendigvis syg, hvis bare man fjerner den hurtigt, siger hun.

En lille fordel
Selvom det kan virke ret ulækkert med en kæmpeflåt, der er fem gange så store som de normale, kan flåtens størrelse faktisk komme til vores fordel.

- Fordi den er større end andre flåter, er den heldigvis også lettere at få øje på.

Hendes bedste råd er at bruge sin sunde fornuft, som man normalt gør i naturen. Er der er en flåt, der sætter sig på én, skal man som vanligt fjerne den med en pincet hurtigst muligt.

Derudover opfordrer hun til, at man sender et billede til Statens Seruminstitut eller myggetal.dk, hvis man støder på den store flåt. På den måde kan forskerne blive klogere på flåten og dens udbredelse.

Se også: Aggressiv kæmpeflåt fundet nær Danmark: Kan smitte med farlig blødningsfeber

77 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere