Truede skildpadder kæmper for overlevelse i Den Blå Planet

Den Blå Planet har to havskildpadder, som ikke kan dykke. Det betyder i værste fald, at de kan blive aflivet

Lige nu svømmer to havskildpadder rundt i overfladen i et akvarium på Den Blå Planet.

- Faktum er, at de flyder og ikke kan dykke. De ligger bare i overfladen og basker lidt rundt med lufferne. De kan ikke selv komme ned under vandet og få mad. Det er ikke et værdigt liv for en skildpadde. Den skal kunne dykke, fortæller kurator Lars Skou Olsen til Ekstra Bladet.

De to skildpadder kom for cirka halvanden måned til Danmark fra en belgisk zoologisk have. De havde for nogle år tilbage modtaget fire skildpadder, som alle var syge, fra et rescue center i Maldiverne, hvor skildpadderne er fundet.

- Den ene af de fire er død, og den anden er blevet rask af sig selv. Den belgiske zoo kunne ikke kurere de to sidste skildpadder, så vi har sagt ja til at modtage dem for at se, om vi kan gøre dem raske. Men vi har sagt ja på den betingelse, at hvis det ikke kan lade sig gøre, så bliver de aflivet, siger Lars Skou Olsen.

- En skildpadde vil jo gerne kunne svømme væk, når der kommer nogle. Vi kan ikke udstille dem, når de er sådan her. Det ville være lidt af et freakshow. De ligger bare og kigger op på en og undrer sig. Det er ikke sådan en skildpadde skal leve, siger Lars Skou Olsen.

(Artiklen forsætter under billedet)

Skildpadden kan ikke dykke - og hvis den ikke kommer til det, kan den blive aflivet. Foto: Den Blå Planet
Skildpadden kan ikke dykke - og hvis den ikke kommer til det, kan den blive aflivet. Foto: Den Blå Planet
 

Blev CT-scannet
I starten af juli fik de to skildpadder foretaget en CT-scanning for at se, om man kunne finde årsagen til, at de ikke kunne dykke.

- Vi kunne ikke finde noget på scanningsbillederne, men de er sendt videre til vurdering hos en, der ved mere om det. Hvis der ikke kommet noget ud af det, så må vi kigge videre, siger han.

Han fortæller, at man lægger en behandlingsplan for de to skildpadder.

- Vi kan eventuelt prøve at sætte blylodder på dem, så de kan komme ned og dykke igen. Men vi skal have sat os ned og se hvor længe, vi vil undersøge dem, før vi ikke kan gøre mere, lyder det fra kuratoren.

Havskildpadden er en truet dyreart, og der er derfor en række 'rescue centre' rundt i verden, som prøver at redde de skildpadder, som er blevet syge.

Man kender ikke alderen på de to skildpadder, man har fået, fordi de netop kommer fra et rescue-center.

- Hvis vi er så heldige, at de bliver kureret, så er der ikke noget i vejen for, at de bliver fløjet tilbage til Maldiverne, hvor de bliver sluppet ud i det fri, siger han.

(Artiklen fortsætter under billederne).

Skildpadderne blev scannet, men man fandt ikke noget. Foto: Den Blå Planet
Skildpadderne blev scannet, men man fandt ikke noget. Foto: Den Blå Planet

De to skildpadder var syge, da de ankom til det københavnske akvarium. Foto: Den Blå Planet
De to skildpadder var syge, da de ankom til det københavnske akvarium. Foto: Den Blå Planet

Der var ikke noget i skjoldet, som umiddelbart kunne forklare, hvorfor skildpadderne ikke kan dykke. Foto: Den Blå Planet
Der var ikke noget i skjoldet, som umiddelbart kunne forklare, hvorfor skildpadderne ikke kan dykke. Foto: Den Blå Planet
 

Muligvis luft i skjoldet
Ifølge Den Blå Planet kan det være gas under skjoldet, der gør, at skildpadderne flyder.

- Der kan være noget, der har stoppet deres tarme. Måske plastik, som gør, at der kommer gas under skjoldet, og de flyder.

- Men kan man ikke bare bore et lille hul i skjoldet, så gassen kommer ud?

- Det kommer meget an på, hvor luften sidder henne. Lungerne ligger tæt op af skjoldet. Men det kan også være en fedtlever - det vil sige en lever, som er fyldt med fedt, der gør, at de flyder, siger Lars Skou.

- Men vi kan kun gætte indtil videre, for vi ved ikke, hvad de fejler.

- Hvor længe bliver I ved, før I afliver dem?

- Vi laver en behandlingsplan, før vi tager den beslutning. Jeg var mere optimistisk, inden vi fik dem. Det ser ikke særligt lovende ud, heller ikke når der er noget på scanningsbillederne. Men vi må vente og se, før vi tager en endelig beslutning, lyder det fra Den Blå Planet.

Den Blå Planet har allerede en havskildpadde i avariet. Der er tale om en havskildpadde, der er opdrættet en fransk zoologisk have. 

Skildpadden må fodres, da den ikke selv kan dykke efter mad. Foto: Den Blå Planet
Skildpadden må fodres, da den ikke selv kan dykke efter mad. Foto: Den Blå Planet
 

43 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere