Truer igen, igen, igen: Vi er klar til at teste atomsprænghoved

Ifølge et nordkoreansk medie er Nordkorea klar til at teste atomsprænghoved og et såkaldt ballistisk missil, der kan bære et sprænghoved

Kim Jong-un truer med at angribe USA (Foto: Polfoto)
Kim Jong-un truer med at angribe USA (Foto: Polfoto)

Kim Jong-un fortsætter med at sende trusler af sted til højre og venstre.

Sent tirsdag aften siger Den nordkoreanske leder Kim Jong-un, at hans land snart vil teste et atomsprænghoved og et ballistisk missil, der er et styrbart missil, som er i stand til at bære atomsprænghoveder.

Det rapporterer det nordkoreanske nyhedsbureau KCNA ifølge Reuters.

Men netop det vil være en klar overtrædelse af FN's resolutioner, som bliver bakket op af Kina, der betragtes som Nordkoreas vigtigste allierede.

Kim Jong-un kom med sin trussel, da han overvågede det, som efter KCNAs udsagn var en succesfuld test af et nyudviklet varmeresistent nordkoreansk missil.

- Han (Kim Jong-un, red.) fortalte, at sprængning af et atomsprænghoved og prøveaffyringer af adskillige ballistiske missiler snart vil finde sted, og det vil forbedre Nordkoreas muligheder for atom-angreb, siger KCNA.

Manhattan skal brændes ned
Den nye udmelding kommer bare en dag efter, at Kim Jong-un rettede en konkret trussel mod USA.

Mandag påståede han, at Nordkorea kan 'brænde Manhattan ned til aske' ved at smide en såkaldt hydrogen-bombe i hjertet af byen.

Det skriver Washington Post.

- Hvis denne H-bombe bliver monteret på interkontinentale ballistiske og falder ned på Manhattan, så vil alle mennesker bliver dræbt øjeblikketligt, og byen brændt ned til aske, skriver det nordkoreanske regime i en rapport, der blandt andet af udarbejdet af atom-ekspert kaldt Cho Hyong Il.

Massive ødelæggelser
På det statsejede medie DPRK Today hævder den nordkoreanske leder yderligere, at deres hydrogen bombe er mere kraftfuld end den som Sovjetunionen tidligere har udviklet.

Se også: Nordkoreas nye trussel mod USA: Vi brænder Manhattan ned

- Vores hydrogen-bombe overgår vores fantasi. H-bomben udviklet af Sovjet var i stand til at smadre vinduer i bygninger 1000 kilometer væk og varmen var stærk nok til at forårsage tredje grad forbrændinger 100 kilometer væk, skriver de i rapporten ifølge Washington Post.

De fleste eksperter er dog skeptiske overfor, om Nordkorea overhovedet er i stand til at udvikle så kraftfulde våben. 

Konflikten mellem vesten og Sydkorea på den ene side og Nordkorea på den anden side tog for alvor fart, efter at landet 6. januar gennemførte en atomprøvesprængning. Den fjerde siden 2006.

Nabokrig
Officielt har der været krig mellem de to lande siden 1951, men med lange pauser i forhold til faktisk at bruge våben mod hinanden.

Siden prøvesprængningen har Nordkorea dog ifølge Fox News fordoblet deres cyberangreb mod Sydkorea den sidste måned. Desuden har Sydkorea lukket en fælles fabrik, som ellers var symbol på et eller andet form for samarbejde mellem de to stater.

Derudover har det nordkoreanske diktatur raslet med sablerne den seneste uge, efter FN's Sikkerhedsråd vedtog omfattende sanktioner mod landet.

Den var gal igen få dage senere, da Nordkorea i en officiel meddelelse fra landets forsvarskomité tordnede mod Sydkorea og USA.

- Hvis vi trykker på knappen for at tilintetgøre vores fjender, vil alle provokationer blive reduceret til et flammehav og aske på et øjeblik, skrev de i forbindelse med, at USA og Sydkorea afholdt en større militærøvelse.

Se hele Nordkoreas atomvåben-historie her:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere