Truer med strejke: Nu reagerer DSB

Det er uacceptabelt, at anonyme medarbejdere truer med strejke, lyder det fra DSB, der medgiver, at medarbejderne har ret til nattillæg

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Nok har en række anonyme medarbejdere i DSB ret i, at de mangler at få udbetalt nattillæg, men måden de giver udtryk for fejlen er uacceptabelt.

Sådan lyder det fra DSB, der nu svarer på den trussel om arbejdsnedlæggelse, som Ekstra Bladet tidligere fredag kunne fortælle.

- Det er helt uacceptabelt, at der er en gruppe medarbejdere, som vi ikke ved, hvem er, har varslet en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, siger Poul Gemzøe-Enemark, underdirektør i DSB.

Medarbejderne fortæller til Ekstra Bladet, at de mangler at få udbetalt et natligt tillæg på 500 kroner, som er gældende fra 1. juni. Parterne blev enige om en række nye lokalaftaler 31. maj, og Poul Gemzøe-Enemark medgiver, at de har ret til tillægget, men han påpeger, at det tager tid at køre sådanne ændringer ind:

- Havde vi været en lille virksomhed med ti medarbejdere, kunne vi nok have bedt bogholderen om at ændre det hurtigt. Men det her vedrører mere end 3000 medarbejdere, og det betyder, at det tager længere tid, siger han og fortsætter:

- Det ærgrer mig, at der er en gruppe medarbejdere, som ikke vælger at kontakte enten DSB Løn & Personale, nærmeste leder, deres tillidsrepræsentant eller faglige organisation, når der er et eller andet på deres lønseddel, som de ikke mener er korrekt. Så havde de fået en forklaring, siger han.

Poul Gemzøe-Enemark fortæller, at DSB torsdag forberedte en orientering til medarbejderne. Orienteringen er ifølge underdirektøren sendt ud fredag. Samtidig fortæller han, at der vil komme som en straksudbetaling enten 31. juli eller 1. august.

Se også: DSB-medarbejdere truer: Vil lamme togtrafik

121 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere