Truet fordi han var tolk

Shahab Zahri er afvist asylsøger og ikke-kriminel. Han tør ikke forlade sit værelse på Kærshovedgård, fordi kriminelle beboere har truet ham

Shahab Zahri har som ikke-kriminel beboer på Kærshovedgård mærket, hvad det vil sige at bo under samme tag som mange udvisningsdømte kriminelle, og han håber, der findes en ny løsning i stedet for Langeland hurtigst muligt. Foto Ernst van Norde
Shahab Zahri har som ikke-kriminel beboer på Kærshovedgård mærket, hvad det vil sige at bo under samme tag som mange udvisningsdømte kriminelle, og han håber, der findes en ny løsning i stedet for Langeland hurtigst muligt. Foto Ernst van Norde

Han flygtede fra trusler for syv år siden i sit fødeland Iran, fordi han var en del af et religiøst mindretal (Yarsanisme). Nu lukker han sig inde på sit værelse på Kærshovedgård, fordi han har lært sig dansk og arbejdede som ulønnet tolk cirka 10 timer om ugen.

Men kun indtil for nylig. Han tør ikke længere at bygge bro mellem beboerne og danskerne. 

Arbejdet som tolk betød, at han jævnligt var i kontakt med politiet, og det har fået flere fra den kriminelle beboergruppe i udrejsecentret til at true 22-årige Shahab Zahri.

- Derfor er jeg ekstra ked af, at løsningen med at flytte dem (de kriminelle Kærshovedgård-beboere) til Langeland alligevel ikke bliver til noget. Jeg tør ikke forlade mit værelse og føler mig isoleret og utryg, fortæller Shahab Zahri på flydende dansk.

Han håber dog ikke, at løsningen med at sende de 130 kriminelle - blandt de i alt 260 beboere på Kærshovedgård - til øen Lindholm igen bliver aktuel.

- Nej, for så vil der måske gå tre-fire år, inden der sker noget, siger Shahab Zahri, der har lært sig selv dansk og nu har opholdt sig på Kærshovedgård i fire år.

Samler flasker og dåser
Ghanesiske Frank Baafi tilhører kategorien af udviste kriminelle, der skule være flyttet fra Kærshovedgård. Han fortæller, at han har været 'illegal flygtning', siden han kom til Italien i 2008. Han nåede at afsone en fængselsdom i støvlelandet, inden han havde mellemstation i Sverige i syv måneder inden ankomsten til Danmark i 2009.

- Jeg kan ikke bare rejse tilbage til Ghana, jeg har jo ingen identifikationspapirer og er illegal flygtning, siger 50-årige Frank Baafi, der har boet på Kærshovedgård, siden centret åbnede for fem år siden.

- Jeg har ikke fået lommepenge siden 2015 og er nødt til at samle flasker og dåser for at klare mig, fortæller ghaneseren, der udover sine måltider får tandpasta, tandbørste, toiletpapir og shampoo hveranden uge.

Frank Baafi er oprindeligt fra byen Kumasi i Ghana, men kom til Italien som bådflygtning tilbage i 2008. - Man dør stille og roligt i centret (Kærshovedgård), siger han med henvisning til den usikkerhed og de vilkår, beboerne bor under. Foto Ernst van Norde
Frank Baafi er oprindeligt fra byen Kumasi i Ghana, men kom til Italien som bådflygtning tilbage i 2008. - Man dør stille og roligt i centret (Kærshovedgård), siger han med henvisning til den usikkerhed og de vilkår, beboerne bor under. Foto Ernst van Norde

Desuden får han nyt tøj hvert halve år fra Røde Kors til et beløb svarende til 800 kroner, tilføjer han.

- Hvis jeg kunne, ville jeg gerne arbejde som vinduespudser. Jeg har ikke været kriminel her i Danmark. Kun når jeg en gang i mellem har taget toget uden at købe billet, siger Frank Baafi, der hellere ville bo i Tyskland eller Sverige, hvis han selv kunne bestemme.

- Livet i Danmark for mennesker som mig er slet ikke godt, men jeg har ikke andre muligheder, som det er nu.

Beboerne på Kærshovedgård består i grove træk af tre grupper: afviste asylsøgere, personer på tålt ophold og personer, som er blevet udvist ved dom. De to sidste grupper er dem, regeringen ville have flyttet til Langeland.

Interview med Jakob Elleman-Jensen & borgmester i Ikast-Brande Kommuna, Ib Boye Lauritsen, omkring kaos med udrejsecenteret Kærshovedgård.