Trump advarer om et 'absolut monster'

Orkanen 'Dorian' kommer bragende mod det amerikanske fastland

Orkanen 'Dorian' tager til I styrke, mens den nærmer sig Florida. Video: Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, advarer indbyggerne i Florida til at forberede sig på mødet med orkanen Dorian, der ventes at ramme land i weekenden.

I en video, der er offentliggjort på Twitter, siger Trump, at 'Dorian' er taget voldsomt til i styrke i de seneste døgn.

- Den kan blive et absolut monster, siger præsidenten.

Samtidig er flere amerikanske delstater gået i gang med at forberede sig på uvejret.

I den amerikanske delstat Georgia har guvernør Brian Kemp torsdag erklæret undtagelsestilstand forud for orkanens ankomst.

USA's Nationale Orkancenter (NHC) vurderer, at 'Dorian' mandag vil opnå status som en kategori 4-orkan. Det er det næsthøjeste niveau.

Kimberly Gaston og Madelin Valdez fra Casselberry, Florida, forbereder sig på stormen. Foto:  Gerardo Mora/Getty Images/AFP
Kimberly Gaston og Madelin Valdez fra Casselberry, Florida, forbereder sig på stormen. Foto: Gerardo Mora/Getty Images/AFP
 

Floridas guvernør, Ron DeSantis, erklærede onsdag undtagelsestilstand i delstaten.

'Dorian' har bevæget sig hen over en række øer i Caribien, hvor den tog til i styrke og blev opgraderet til en orkan.

FAKTA: Bliv klogere på orkaners styrke

Der findes fem niveauer på den såkaldte Saffir-Simpson-skala:

* Kategori 1 har vindhastigheder på 32,5-42,4 meter i sekundet.

* Kategori 2 har vindhastigheder på 42,5-48,9 meter i sekundet.

* Kategori 3 har vindhastigheder på 50,0-57,9 meter i sekundet. Alle orkaner fra kategori 3 og opefter har vindhastigheder, der betegnes som ekstremt farlige for områderne, som de passerer.

* Kategori 4 har vindhastigheder på 58,0-68,9 meter i sekundet.

* Kategori 5 har vindhastigheder på over 69,0 meter i sekundet. Orkaner af denne styrke forekommer sjældent, og der er tale om en yderst voldsom orkan.

Ritzau

Den amerikanske præsident, Donald Trump, skulle have været i Polen i weekenden, men han har valgt at blive hjemme på grund af orkanen.

Floridas guvernør, Ron DeSantis. Foto: Eva Marie Uzcategui/Getty Images/AFP
Floridas guvernør, Ron DeSantis. Foto: Eva Marie Uzcategui/Getty Images/AFP

Uvejret ventes at ramme Floridas østkyst mandag morgen med voldsomme regnmængder og vindhastigheder på over 200 kilometer i timen.

Donald Trump vil blive i USA, fordi han vil være sikker på, at alle regeringens ressourcer er fokuseret på orkanen.

Florida ventes at blive en vigtig svingstat ved præsidentvalget i 2020, hvor Donald Trump skal forsøge at genvinde magten.

Han er tidligere blevet kritiseret for sin ageren under orkanen Maria, der i 2017 ramte Puerto Rico.

1 af 2 Foto: AFP
2 af 2 Orkanen 'Dorian' tager til I styrke, mens den nærmer sig Florida. Foto: AFP PHOTO / NOAA/RAMMB
96 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere