Trump går til angreb på superdonorer: - Jeg har gjort dem rige

Brødrene Koch og USA's præsident, Donald Trump, er blevet uvenner over toldsatser og støttekroner

Koch-brødrene har i den grad lagt sig ud med Donald Trump. Foto: Phelan M. Ebenhack, Bo Rader/AP
Koch-brødrene har i den grad lagt sig ud med Donald Trump. Foto: Phelan M. Ebenhack, Bo Rader/AP

De to velhavende brødre Charles og David Koch og deres donationer plejer at have stor indflydelse på republikanske politikere i USA. Men en tydelig undtagelse er USA's præsident, Donald Trump.

På det sociale medie Twitter håner han brødrene.

- Globalisterne Koch-brødrene, der er blevet en total vittighed i rigtige republikanske kredse, er imod en styrket grænse og stærk handel. Jeg har aldrig søgt deres støtte, for jeg har ikke brug for deres penge eller dårlige idéer, skriver Trump.

- Jeg gjorde dem rige. Deres netværk (Americans for Prosperity, red.) er meget overvurderet, og jeg har besejret dem ved enhver lejlighed.

- De ønsker at beskytte deres selskaber uden for USA mod beskatning. Jeg arbejder for "America First" og den amerikanske arbejder. Jeg er ingens marionetdukke. To flinke fyre med dårlige idéer.

Der er ikke langt fra ven til fjende i Trumps univers. Foto: Evan Vucci/AP
Der er ikke langt fra ven til fjende i Trumps univers. Foto: Evan Vucci/AP

Cody Wilson, ejer af firmaet Defense Distributed, fremviser en pistol, som er fremstillet på en 3D-printer. Nu har otte delstater lagt sag an mod Trump-regeringen for at få forbudt designet, der kan downloades på nettet. Foto: AP Samfund - 31. jul. 2018 - kl. 05:33 Trump-regeringen giver grønt lys for 3D-pistoler

Klar til at støtte demokraterne
Trumps bredside mod de to Koch-brødre kommer efter nogle bemærkelsesværdige udtalelser fra særligt Charles Koch.

De seneste dage har han ifølge nyhedsbureauet AP fortalt til journalister, at han frem mod midtvejsvalget i november er ligeglad med, hvilket parti politikere tilhører, når han skal vælge, hvem han skal støtte.

Koch-brødrene har ellers typisk støttet republikanske kandidater.

Men med Donald Trump som præsident har Americans for Prosperity været kritisk over for republikanskstøttet lovgivning. Et eksempel er en 1,3 billioner dollar dyr aftale fra marts, der holder den føderale stat i gang.

Koch-brødrene har også udtalt bekymring over præsidentens opgør med andre lande, der har ført til højere toldsatser.

En af de republikanske kandidater, der ifølge AP har mistet Koch-brødrenes støtte, er Kevin Cramer, som i North Dakota forsøger at tage demokraten Heidi Heitkamps sæde i Senatet.

Se også: Trump klar til at møde Irans ledere - uden betingelser

109 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere