Trump i frådende angreb: Alle skal droppe dem!

Fremover skal alle offentlige institutioner stoppe deres abonnementer på to store aviser, fortæller talskvinde

Donald Trump gør, hvad han kan, får at slippe for flere medier. Foto: Ritzau Scanpix
Donald Trump gør, hvad han kan, får at slippe for flere medier. Foto: Ritzau Scanpix

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er langtfra tilfreds med, hvad han læser i aviserne The New York Times og The Washington Post.

Faktisk er han så træt af aviserne, at han har afmeldt Det Hvide Hus' abonnementer på begge aviser. Det oplyser talskvinde i Det Hvide Hus Stephanie Grisham ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi har ikke fornyet vores abonnement. Det er korrekt. Det vil være en mærkbar besparelse for vores skatteborgere, siger Stephanie Grisham til AFP.

Trump har tidligere på ugen fortalt tv-stationen Fox News, hvis værter offentligt støtter præsidenten, at han ser de to aviser som 'fake'.

Se også: Trump vil blokere kritikere på Twitter - den går ikke

Men præsidenten har ikke tænkt sig at stoppe der.

Fremover skal alle offentlige institutioner også stoppe deres abonnementer på aviserne, fortæller talskvinden til AFP.

Formand for Det Hvide Hus-korrespondenters sammenslutning Jonathan Karl giver ikke meget for Trumps syn på de to aviser.

- At lade, som om man ignorerer den frie presses arbejde, får ikke deres arbejde til at forsvinde, journalisterne til at stoppe med at oplyse offentligheden eller holde magthaverne ansvarlige, udtaler Jonathan Karl til Wall Street Journal.

Hertuginde Meghan. Arkivfoto: AP Photo/Steve Christo Samfund - 27. maj. 2019 - kl. 05:17 Meghan mødes ikke med Trump

Se også: Troels betaler gerne hvis Trump vil besøge Mars

1147 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere