Trump i tale: Det er hårdt for min familie

Sjældent at Trump taler om egne følelser - men det skete i nat i Louisiana

Trump fotograferet på mødet i Louisiana. Foto: Tom Brenner/ Reuters
Trump fotograferet på mødet i Louisiana. Foto: Tom Brenner/ Reuters

Det er sjældent, at præsident Donald Trump taler om følelser.

Men nu indrømmer USA's mægtigste mand, at den truende rigsretssag mod ham har sine personlige omkostninger.

- Jeg har et problem. Det har været meget hårdt for min familie. Rigsretssag er et beskidt ord, lød det fra Donald Trump under et vælgermøde natten til fredag i Louisiana.

- Det er meget uretfærdigt. Meget svært for min familie. Mig, det er hele mit liv. Det er vanvittigt. Sikken et liv jeg lever. Tror I det er sjovt?  Men det er hårdt for min familie. Meget hårdt, lød det fra Trump.

Melania Trump er angiveligt også præget af det hårde pres mod Donald Trump. Arkivfoto: Carolyn Kaster/ AP
Melania Trump er angiveligt også præget af det hårde pres mod Donald Trump. Arkivfoto: Carolyn Kaster/ AP
 

Ændret kurs
Donald Trump har åbenbart ændret kurs. For et par dage siden sagde han, at han ikke havde tid til at følge vidneafhøringerne, der kan måske kan føre til en rigsretssag mod ham. Trump mistænkes for at have forsøgt at presse præsidenten i Ukraine til at kaste smuds på modkandidat Joe Biden og dennes søn.

En sag som Demokraterne i den grad har kastet sig over.

I Louisiana omtalte Donald Trump Demokraterne således: De flår vores land fra hinanden.

Vidneafhøringerne fortsætter idag. Her skal USA's tidligere ambassadør i Ukraine afhøres. Hun har tidligere forklaret, at hun følte sig truet af Donald Trump.

 

290 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere