Trump: Iran støtter terror og overholder ikke atomaftale

Præsidenten skal snart afgøre, hvorvidt USA skal trække sig fra atomaftale indgået under hans forgænger

Donald Trump mener ikke, at Iran har overholdt betingelserne i atomaftalen, der blev indgået under hans forgænger, Barack Obama, i 2015.

- De lever ikke op til ånden i aftalen, siger præsidenten, der inden få dage skal træffe en beslutning om, hvorvidt USA skal afmelde sin deltagelse i aftalen.

Det skriver AFP.

- Det iranske regime støtter terrorisme og eksporterer vold og kaos i hele Mellemøsten, tilføjer præsidenten.

Ifølge kilder i Det Hvide Hus er præsidentens plan at trække USA ud af atomaftalen med Iran.

Det skrev den amerikanske avis The Washington Post onsdag.

Trump vil overlade det til en modvillig kongres, hvad der videre skal ske, skriver avisen.

Det kan føre til nye amerikanske sanktioner mod Iran .

- Vi skal stoppe Irans fortsatte aggressioner og atomplaner. I får mere at vide om Iran meget snart, siger Donald Trump.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen