Trump: Jeg har fået 'fuldstændig oprejsning'

Præsidenten føler, at James Comeys nedskrevne vidneudsagn bekræfter, at han har rent mel i posen

Foto: AP
Foto: AP

USA's præsident, Donald Trump, føler sig 100 procent renset, efter at den fyrede FBI-chef, James Comey, onsdag offentliggjorde sine vidneudsagn før en høring i Senatet torsdag.

- Præsidenten føler, at han har fået komplet og fuldstændig oprejsning. Han er ivrig efter at fortsætte med sin dagsorden, siger Trumps advokat Marc Kasowitz i en meddelelse.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

DOKUMENTATION: Her er vidneudsagnet

Ifølge meddelelsen er Donald Trump glad for, at James Comey "endelig offentligt har bekræftet, at præsidenten ikke var en del af Ruslands-efterforskningen", lyder det fra Marc Kasowitz.

James Comey afleverede onsdag et nedskrevet vidneudsagn for høringen i Senatet.

Vidneudsagnene understøtter beskyldninger mod Trump om, at præsidenten forsøgte at påvirke undersøgelser omkring den daværende nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn.

Comey siger også i udsagnene, at Trump i et telefonopkald 30. marts spurgte ham om, hvad der kunne gøres for at få mindsket intensiteten omkring en efterforskning af Trump-lejrens påståede relationer til Rusland.

Præsidenten sagde også ifølge den tidligere FBI-chef, at han forventede loyalitet fra Comey.

- Jeg har brug for loyalitet. Jeg forventer loyalitet, skal Trump have sagt i forbindelse med drøftelser om, hvorvidt Comey ville fortsætte som FBI's direktør.

Foto:  AP Politik - 7. jun. 2017 - kl. 20:39 Tidligere FBI-direktør: Bekræfter belastende beskyldninger mod Trump

104 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere