USA's præsident, Donald Trump, lover, at der vil komme en vaccine mod covid-19, inden året er omme.
Det skriver BBC.
Ved en nyhedskonference i Det Hvide Hus fredag, fremhæver Donald Trump regeringens bestræbelser på at fremskynde en vaccine på få måneder.
En vaccine, der normalt vil tage flere år at lave.
Trump efter nominering: Kan ødelægge vores skæbne
- I de seneste måneder er vores nation og hele planeten blevet ramt af en ny og stærk usynlig fjende, siger Donald Trump og tilføjer:
- Vi leverer livredende behandlinger og producerer en vaccine inden årets udgang, eller måske endda før. Sammen vil vi ødelægge virussen.
Se talen i videoen øverst i artiklen.
Politisk pres
Selvom præsidenten lover en vaccine, der kan redde flere menneskers liv mod covid-19, er der flere sundhedseksperter, der tvivler på, at det kan lade sig gøre.
Dr. Rick Bright, der er udskrevet amerikansk vaccinedirektør, har tidligere beskyldt Det Hvide Hus for at udøve politisk pres omkring behandlingen af covid-19.
På kongressen fortalte han også, at den slags vacciner ofte tager op til et årti at udvikle.