Trump om 'Borat': Han er et kryb

Donald Trump raser over den verdenskendte komiker Sacha Baron Cohen, der er aktuel med en nye Borat-film

Den britiske skuespiller Sacha Baron Cohen imponerer ikke USA's præsident, Donald Trump, med sine løjer. Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Den britiske skuespiller Sacha Baron Cohen imponerer ikke USA's præsident, Donald Trump, med sine løjer. Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Ligesom sin personlige advokat Rudy Giuliani er den amerikanske præsident, Donald Trump, heller ikke på julekort med den kendte britiske skuespiller Sacha Baron Cohen, der blandt andet er kendt fra filmen 'Borat'.

Det lagde Trump fredag ikke skjul på, da han blev bedt om at forholde sig til en akavet scene i Cohens nye Borat-film, der involverer Rudy Giuliani.

Her skulle Giuliani deltage i et iscenesat interview på et hotelværelse med en ung kvindelig skuespiller, der udgiver sig for at være journalist.

På et tidspunkt bliver Giuliani inviteret ind i soveværelset af den unge 'journalist', hvorefter man ser ham lægge sig på sengen og stikke hånden ned i sine bukser, efter at kvinden har hjulpet ham med at få en mikrofon af.

Borat 'forsvarer' Trump-advokat efter ydmygende scene

- Jeg ved ikke, hvad der skete, siger Trump om episoden i filmen og tilføjer:

- Men for mange år siden, prøvede han (Cohen, red.) at snyde mig. Og jeg var den eneste, der sagde 'glem det'. Det er en falsk fyr. Og jeg synes ikke, at han er sjov.

Præsidenten fortæller, at episoden fandt sted for flere år siden.

Artiklen fortsætter under videoen...

'Kryb'
Trump hentyder formentlig til et interview fra 2013, hvor Sacha Baron Cohen interviewede Trump til sin film 'Ali G'. En film om en wannabe gangster, der i den omtalte episode præsenterer Trump for sin geniale forretningsidé - specielle handsker til at spise is med.

- Jeg synes, at han virkede som et kryb, siger Trump under interviewet på Air Force One.

Flygtede fra vred pøbel: Frygtede for sit liv

Rudy Giuliani sagde onsdag, at han ikke gjorde noget forkert under interviewet.

Han mener, at scenen i filmen er 'totalt fabrikeret', og at han blev snydt til at lave interviewet.

Giuliani forsvarer sig desuden med, at han stak hånden ned i bukserne for at rette på sin skjorte, efter skuespilleren havde fjernet hans mikrofon.

- På intet tidspunkt under eller efter interviewet var jeg upassende, skrev han onsdag på Twitter.

Den nye Borat-film udkom fredag i flere lande.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind