Trump opgiver prestige-plan: Vil skrotte Obamacare uden erstatning

Flertalsleder i Senatet har opgivet at skaffe opbakning til erstatning for sundhedsreform og går efter plan B.

Foto: AP
Foto: AP
Følg Samfund

Donald Trump slås stadig med at fjerne den sundhedsreform, som forgængeren Obama kæmpede for at få vedtaget.

Men USA's siddende præsident kan ikke samle flertal i Senatet til at få erstattet Barack Obamas reform med en ny. Den som Trumps regering ønsker.

Yderligere to republikanere har trukket støtten til Trumps oplæg tirsdag.

Nu vil medlemmerne af Senatet i stedet stemme om en direkte tilbagetrækning af Obamacare. Så må man begynde på en frisk.

Det siger Republikanernes flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, som har opgivet at samle det nødvendige flertal til Trumps plan A.

- Vi vil prøve en ny vej, så det amerikanske folk kan slippe for Obamacare, siger McConnell.

Trump er stærkt utilfreds med situationen.

- Otte demokrater styrer Senatet. Vanvittigt, skriver præsidenten på Twitter.

Republikanerne har i syv år forsøgt at stoppe eller fjerne Obamas sundhedsreform.

Donald Trump har også været aktiv i dette. Han sagde i et tv-interview i 2011, at reformen var dårlig, og at han ønskede den erstattet med en Trump-reform.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.