Trump på scenen til kæmpe våben-kongres i Texas: Alle våben bandlyst 

Secret Service har af sikkerhedsmæssige årsager forbudt alle former for våben, når Donald Trump indtager scenen i Texas og taler foran 55.000 våben-elskere

Stemningen omkring NRA-kongressen var på kogepunktet fredag.
Følg Samfund

HOUSTON, TEXAS (Ekstra Bladet): I den amerikanske delstat Texas kan du næsten tage dit våben med over alt. Uanset om du vil have det med til gudstjeneste om søndagen eller i det lokale butikscenter, er der ingen, der må forhindre dig i at medbringe selv et halvautomatisk våben.

Bortset fra ét sted. 

Når den tidligere præsident Donald Trump indtager scenen til den magtfulde lobbyorganisation NRA’s årlige kongres i Houston fredag, er alle former for våben blevet bandlyst. 

Den amerikanske sikkerhedstjeneste Secret Service har af “sikkerhedsmæssige årsager” vurderet, at det ikke er forsvarligt at lade de cirka 55.000 deltagere tage deres pistoler med under talen. 

64-årige Kevin Dalley har boet i Texas hele sit liv og hylder delstatens våbenlovgivning. Han købte sit første våben - en riffel - som 12-årig. I dag ejer han mere end 55 pistoler og 20 rifler, fortæller han og viser videoer og billeder af favoritterne. 

Normalt forlader han aldrig sit hjem uden et våben. Uanset om han skal en tur i supermarkedet eller spise romantisk middag med sin kone gennem 40 år, har han en kniv eller pistol med, men lige i dag har han - meget mod sin vilje - måttet lade dem blive hjemme.

- Jeg kan godt se det fjollede i, at vi står her og siger, at verden er mere sikker med våben, og så må vi lige præcis i dag ikke tage dem med, siger Kevin Dalley til Ekstra Bladet og griner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kevin Dalley forlader aldrig sit hjem uden et våben. Uanset om han skal en tur i supermarkedet eller spise romantisk middag med sin kone gennem 40 år, har han en kniv eller pistol med. Foto: Ditte Offersen Lynge
Kevin Dalley forlader aldrig sit hjem uden et våben. Uanset om han skal en tur i supermarkedet eller spise romantisk middag med sin kone gennem 40 år, har han en kniv eller pistol med. Foto: Ditte Offersen Lynge
 

Koncerter og modeshow
NRA er en af USA’s mest magtfulde våbenlobbyorganisationer og støtter ifølge avisen The Washington Post mindst 19 nuværende eller nyligt aftrådte republikanske toppolitikere med flere millioner dollars årligt, herunder guvernøren, Gregg Abbott.

Det er NRA’s første kongres i tre år. Som så meget andet fik coronapandemien sat en stopper for festlighederne, og mange af de fremmødte har rejst langt for at deltage, fortæller de. 

I løbet af weekenden kan de bevæge sig rundt på flere tusinde kvadratmeter fyldt med våben, som sælgere fra hele landet har stillet klar. 

Kendte republikanske sportsstjerner og musikere er blevet fløjet ind for at underholde, og er det ikke nok, har de seneste års arrangementer også budt på modeshow og fest. 

Flere politikere har ellers opfordret NRA til at aflyse kongressen, efter at 21 mennesker, herunder 19 børn, tirsdag mistede livet i et delstatens mest dødbringende skoleskyderi blot 450 kilometer væk. Men NRA har nægtet.

Også Trump har udtalt, at 'Amerika har brug for det rette lederskab i en situation som denne', og at han derfor vil 'give en vigtig besked til amerikanerne'.

I videoen kan du se folk, der er gået på gaden i protest over våben-kongressen i Texas.

Mere fra Ekstra Bladet+

Qatar er et diktatur, styret af emiren og et præsteskab med rod i shariaen

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind