Trump plakat trækkes tilbage: Kan du spotte fejlen?

Den officielle plakat, der skal markere Donald Trumps officielle indsættelse som præsident, bliver nu trukket tilbage på grund af en stavefejl

Den officielle indsættelsesplakat af Donald Trump. Foto: Library of Congress
Den officielle indsættelsesplakat af Donald Trump. Foto: Library of Congress

Donald Trumps indsættelse som præsident skal naturligvis markeres med merchandise. Så allerede da Donald Trump blev valgt som USA's næste præsident satte det gang i en stor produktion af netop det. Problemet er bare, at der tilsyneladende ikke er blevet læst korrektur på plakaten.

Så hvis du gik og håbede på, at du skulle have sådan en hængende derhjemme, så må du vente lidt endnu. Plakaten er nemlig blevet trukket tilbage på grund af stavefejlen. Kan du spotte fejlen?

Det er blandt andet biblioteket ved USA's kongres, Library of Congress, der står bag den officielle indsættelsesplakat af Donald Trump. Det skriver TV2. Og det er altså dermed også dem, der har haft ansvaret for korrekturlæsningen på plakaten, der indeholder ordene: 'No dream is too big, no challenge is to great. Nothing we want for the future is beyond our reach'. Eller på dansk: 'Ingen drøm er for stor, ingen udfordring er for svær. Intet, vi ønsker for fremtiden, er uden for vores rækkevidde'.

Plakaten blev sat til salg på bibliotekets hjemmeside til 120 kroner, og siden er fejlen altså blevet spottet.

Nu er plakaten blevet trukket tilbage på grund af fejlen, der kan findes i citatets anden linje. Der mangler et 'o' i 'to', og det er altså det, hele balladen handler om.  Og det er da heller ikke gået ubemærket hen på de sociale medier.

Brugeren her mener, at Trumps inkompetence har smittet af på dem, der har lavet plakaten.

234 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere