Trump raser over Obama og sviner endnu en journalist til

Præsident Trump fløj fredag morgen lokal tid til Frankrig for at mindes 100-året for afslutningen af Første Verdenskrig. Før han steg på flyet, nåede han dog at sige en masse kontroversielle ting

Trump kritiserer både Michelle og Barack Obama. Video: AP

USA's præsident, Donald Trump, har efterhånden gjort det til en vane at tale grimt om landets journalister, og fredag morgen var ingen undtagelse.

Inden præsidenten skulle flyve til Frankrig for at mindes 100-året for afslutningen af Første Verdenskrig, havde præsidenten få minutter til at tale med pressen.

Og de få minutter brugte han til fulde.

Først valgte han at tilsvine en kvindelig journalist, Abby Phillip fra CNN, fordi hun efter hans mening stillede et 'dumt spørgsmål'.

Journalisten ville have Trump til at svare på et spørgsmål om den nye justitsminister og efterforskningen, der lige nu foregår omkring mulige forbindelser mellem Donald Trump og Rusland i forbindelse med valget.

- Sikke et dumt spørgsmål, det er. Sikke et dumt spørgsmål. Men jeg ser dig tit, og du stiller mange, dumme spørgsmål, sagde han.

Se videoen her:

Trump kritiserer journalist fra CNN: - Du stiller dumme spørgsmål. Video: AP

Flere uenigheder

Hun var dog ikke den eneste journalist, som fik en tur i møllen. Trump nævnte også flere andre journalister.

Jim Acosta, som Trump skældte ud på et pressemøde onsdag, blev endnu en gang kaldt en 'dybt uprofessionel mand'.

Acosta er en af CNN's faste reportere i Det Hvide Hus, og de to har flere gange før haft uenigheder. Han er blevet udelukket fra Det Hvide Hus efter en episode på pressemødet onsdag.

- Jeg synes ikke, han er en klog person, men han har en høj stemme.

- Det er det samme med April Ryan. Der kan man tale om en taber. Hun aner ikke, hvad fanden hun laver, fortsatte Trump om en anden af CNN's politiske reportere i Det Hvide Hus.

'The Obamas' fik også en tur

Fredag blev der også rippet op i en gammel sag, som omhandler den tidligere præsident Barack Obama.

Hans hustru, Michelle Obama, har nemlig udgivet en bog, og i denne bog taler hun meget detaljeret om tiden både før, under og efter, at hendes mand var præsident.

En bestemt episode involverer Donald Trump, fordi hun fortæller, at hun 'aldrig kommer til at tilgive ham' for at have startet nogle rygter om Barack Obama, og at han ikke var amerikansk statsborger.

Det passede imidlertid ikke, men Michelle Obama var dybt berørt af disse rygter, som hun mener udsatte hendes familie for fare.

Sådan så det ud, da Barack Obama gav nøglerne til Det Hvide Hus til Donald Trump. Det var næppe med Michelle Obamas gode vilje. Foto: AP Politik - 9. nov. 2018 - kl. 07:19 Tordner mod Trumps vilde rygte: - Jeg tilgiver dig aldrig!

At hun ikke kan tilgive Trump, rører ham dog ikke.

Han kan nemlig heller ikke tilgive Barack Obama.

- Hun blev betalt mange penge for at skrive en bog, og så insisterer de altid på, at man finder på noget kontroversielt. Men jeg skal give jer noget kontroversielt tilbage: Jeg kommer aldrig til at tilgive ham, for hvad han gjorde mod det amerikanske militær ved ikke at finansiere det ordentligt, sagde han.

Men han stoppede dog ikke der, men gav en lille 'cliffhanger' til fremtidige udtalelser.

- Jeg vil aldrig tilgive ham. Hvad han gjorde ved mange andre ting, vil jeg fortælle jer om i fremtiden, sagde han.

Da det lille improviserede pressemøde var overstået, hoppede præsidenten som sagt på flyet til Paris, hvor han skal mødes med den franske præsident, Emmanuel Macron, for at mindes 100-året for afslutning af Første Verdenskrig.

Her skælder Donald Trump ud på journalisten fra CNN. Foto: Screenshot Samfund - 7. nov. 2018 - kl. 23:47 Amerikansk TV-station reagerer på angreb: - Trump er gået for vidt

Sarah Sanders er en af de personer, der kommer helt tæt på præsident Donald Trump i hverdagen. Foto: Jeff Roberson Samfund - 9. nov. 2018 - kl. 00:50 Trumps pressesekretær beskyldt for 'fake news': - vildledende, uetisk og farligt

Jeff Sessions er ikke længere justitsminister i USA. Foto: AP Politik - 7. nov. 2018 - kl. 20:57 Trump fyrer sin justitsminister

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen