Annonce:
Annonce:

Trump-regeringen giver grønt lys for 3D-pistoler

En række amerikanske delstater vil bremse beslutningen om at tillade tegninger til 3D-printede pistoler på nettet

Statsadvokat Bob Ferguson mener blandt andet, at Trump-regeringens beslutning strider imod forfatningen og er decideret skræmmende. Hør hele kritikken af Trump-regeringen her (Video: Washington State Attorney General / Austin American Statesman/Jay Janner)
Annonce:
Følg Samfund

De er svære at spore, nemme at fremstille og betegnes som en drøm for kriminelle og terrorister, der ønsker at true den offentlige sikkerhed.

3D-pistolen kan printes ud i hjemmet, hvis man altså ejer en 3D-printer og blot følger brugsanvisningen, der snart kan downloades på nettet.

Trump-regeringen har givet grønt lys for, at et firma i Texas, Defense Distributed, kan offentliggøre tegningerne.

Det har fået otte amerikanske delstater til at lægge sag an mod Trump-regeringen. De kræver beslutningen omstødt.

- Jeg har et spørgsmål til Trump-regeringen: Hvorfor tillader du, at farlige kriminelle nemt kan få adgang til våben, spørger statsadvokat i Washington, Bob Ferguson.

Annonce:

- Disse pistoler, der kan downloades, er uregistrerede og meget vanskelige at opdage selv med en metaldetektor. De vil være tilgængelige for alle uanset alder, mentale tilstand og kriminelle fortid, siger han ifølge Associated Press.

3D-pistolen er fremstillet i plastik, men kan affyre dræbende skud. Foto: AP
3D-pistolen er fremstillet i plastik, men kan affyre dræbende skud. Foto: AP
 

Delstaterne Washington, Massachusetts, Connecticut, New Jersey, Pennsylvania, Oregon, Maryland, New York samt hovedstaden Washington D.C. er gået sammen om saganlægget.

Samtidig har statsadvokater i 21 delstater opfordret udenrigsminister Mike Pompeo og justitsminister Jeff Sessions til at trække tilladelsen til Defense Distributed tilbage.

'Det skaber en direkte risiko for befolkningens sikkerhed', lyder det i en fælles erklæring.

Downloadet 100.000 gange
Cody Wilson, der ejer firmaet Defense Distributed, offentliggjorde første gang i 2013 tegninger og design til 3D-skydevåben, der printes ud i sammen type plastik, som legoklodser er lavet af.

Wilsons design blev downloadet omkring 100.000 gange, før udenrigsministeriet krævede, at han stoppede.

Begrundelsen var, at materialet overtrådte eksportreglerne, da også folk uden for USA downloadede designet. I juni ændrede udenrigsministeriet sin beslutning og gav Wilson tilladelse til igen at lægge tegningerne på nettet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: