Trump til amerikanere: Stop hamstring

Præsident Donald Trump opfordrer amerikanerne til at slappe af og stoppe med at hamstre varer

- Folk køber mere ind end til jul, lød det fra Trump på en pressemøde søndag aften. Video: Reuters.

Lad være med at købe så meget.

Sådan lyder opfordringen fra USA's præsident Donald Trump på et pressemøde.

Præsidenten takker de amerikanske virksomheder for deres måde at håndtere situationen på, selvom mange amerikanere hamstrer varer.

- De gør et fantastisk stykke arbejde, og de vil fortsat levere varer til os, siger han.

Han beder amerikanerne om at slappe af. De køber ifølge præsidenten fire til fem gange så meget, som de plejer.

- Disse butikker skal forblive åbne under denne krise, og der er ingen grund til at købe så meget, for det er svært at fylde butikkerne op, siger han.

Glad for rentefald
Præsident Trump lagde ud med at udtrykke sin tilfredshed over rentefaldet til nul procent.

- Det er noget, der gør mig meget glad, siger han.

Foto: Jim Watson Samfund - 15. mar. 2020 - kl. 22:16 Kæmpe rentefald

Både præsident Trump og vicepræsident Mike Pence slår fast, at situationen er alvorlig, men at risikoen for at blive smittet stadig er lav i USA.

Det vigtigste er ifølge Mike Pence at tage sig af de ældre og mest sårbare borgere.

68 kommentarer
Vis kommentarer