Trump til Kim Jong-un: - Mød mig her

Trump er opsat på at mødes med den nordkoreanske leder. Det virker som om, at han allerede har booket mødelokalet

Trump har bestemt, hvor han vil mødes med Kim Jong-un. Foto: Carolyn Kaster / AP
Trump har bestemt, hvor han vil mødes med Kim Jong-un. Foto: Carolyn Kaster / AP

For få dagen siden blev der skrevet historie, da den sydkoreanske præsident, Moon Jae-in, mødtes med den nordkoreanske leder, Kim Jong-un.

Billederne af de to ledere, der krammede og krydsede landegrænser gik verden rundt.

Og nu ser det ud til, at det kan være tid til endnu et skelsættende håndtryk ved den koreanske grænseovergang.

En sydkoreansk bil med højttaler på grænsen ind til Nordkorea. Nu bliver der slukket for både musik og propaganda. Foto: AP/ Lee-Jin-man Samfund - 30. apr. 2018 - kl. 08:31 Sydkorea fjerner propaganda-højttalere fra grænsen

Farvel til Rocket Man
På sin personlige Twitter-profil luftede Trump nemlig idéen om, at de to kontroversielle skikkelse stikker hovederne sammen til en sammenkomst i Fredshuset ved grænsen mellem de to Korea-lande.

'Flere lande er blevet overvejet som mødested, men vil Fredshuset på grænsen mellem Nord- og Sydkorea ikke være mere et repræsentativ, vigtig og varigt sted end et tredjepartsland?' spørger den amerikanske præsident.

- Uanset om det foregår i Fredshuset, eller om det foregår i Beijing eller Mongoliet, så vil det være historisk, hvis en amerikansk præsident giver hånden til en nordkoreansk diktator, vurderer Philip Chr. Ulrich, der er udenrigsredaktør på kongressen.com, et dansk medie, der skriver om amerikansk politik.

- Trump virker meget opsat på et møde. Hans sikkerhedsrådgiver, John Bolton, var ude at sige, at en af forudsætningerne for et møde er, at Kim Jong-un opgiver sit atomvåbenprogram. Men det kan selvfølgelig være svært at få nordkoreanerne til at gå med til.

Målet med mødet er altså at få fjernet atomvåbnene fra de nordkoreanske hænder. Det kan dog være svært at forestille sig.

- Jeg vil se det, før jeg tror det. Det kommer meget an på, hvad amerikanerne vil give Nordkorea, siger Philip Chr. Ulrich.

Foto: Screenshot Samfund - 27. apr. 2018 - kl. 16:28 Bodyguards på overarbejde: - Skulle Kim ikke selv snuppe en løbetur?

Kim må ikke komme for langt væk hjemmefra
Fredshuset ligger i en demilitariseret zone, hvilket vil sige, at det er forbudt at lave militære installationer og andre militære aktiviteter i det afgrænsede område.

Området mellem Korea-landene blev dannet efter Koreakrigen og er fire kilometer bred. Det vurderes til at være det mest bevogtede område i hele verden.

- Symbolikken ved netop at mødes i Fredshuset vil være at prøve at skabe fred på hele den koreanske halvø. Men igen, det vil være historisk uanset, hvor de mødes.

Men besøget kommer ikke til at foregå langt væk fra Nordkorea.

- Nordkorea har simpelthen ikke fly, der kan flyve så langt. Det vil jo være ydmygende at bede et andet land om hjælp til at fragte deres leder, siger Philip Chr. Ulrich.

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen