Det var en kontroversiel forretningsmand, som sidste år førte en barsk valgkamp mod den etablerede politiker Hillary Clinton.
Kritikere har tvivlet på om Trump også var klar til at gennemføre flere at de rabiate løfter, han præsenterede dengang. Men Trump har i sin første uge fulgt op på flere af dem.
- Han har fra start fremstillet sig selv som Mr. Fix it. At han var outsideren, som kunne komme ind og rette op på alt det, som er galt. Her den første uge har han ønsket at signalere, at der bliver handlet, siger USA-ekspert og redaktør på Kongressen.com, Anders Agner Pedersen.
Dekreter
Præsidentielle dekreter er en meget direkte vej til at få sat skub i tingene, og det har Trump benyttet sig af.
Allerede første dag lagde han an til at rulle sundhedsreformen ObamaCare tilbage.
Samtidig har Trump også skrevet under på et dekret, som skal gøre en mur mellem Mexico og USA til virkelighed.
- Det handler om at tage handling på de allermest centrale valgløfter. Og muren er nok hans mest kendte og populære. Der er derfor også nærmest pres på ham for at levere i den sag. Nu er der stadig et kolossalt twist med den mexicanske præsident. Men Trump har underskrevet dekretet og sender signalet om, at han ikke venter på politisk sniksnak, siger Anders Agner Pedersen, som har fulgt Trumps indsættelse og tiden efter fra Washington.
Han er ikke overrasket over, at Trump ikke har ændret sig siden valgkampen.
- Dem, som håbede, at han ville moderere sig, havde nok mere et håb om, at han ville gøre det fremfor reelt at tro, han ville gøre det, siger redaktøren.
Sætter ikke tempoet ned
Trump og hans stab har lige siden sidste fredags edsaflæggelse ligget i krig med pressen, da flere medier med rette fremhævede forskellen på indsættelsespublikummet mellem hans og Obamas indsættelse. Ifølge Anders Agner Pedersen har det været en historie, Trump selv har startet.
- Det er et klassisk Trump-move at gøre en sag ud af, hvor mange publikummer der var. Det var ikke en historie, før præsidenten selv mente, der var en historie, siger han.
- Det har været et stort paradigmeskifte fra Obama til Trump, og det bliver interessant at følge. Og det ser ikke ud som om, at han har tænk sig at sætte tempoet ned. Tværtimod.
Her får du det fulde overblik over, hvad Donald Trump i sin første uge har udført af politisk arbejde - samt andre større sager. Til sammenligningen kan du se, hvad Obama brugte sine første syv dage på.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.