Det lykkedes ikke Republikanerne i det amerikanske senat at sikre sig et flertal til en såkaldt mager tilbagetrækning af tidligere præsident Barack Obamas sundhedsreform, også kendt som Obamacare.
Således stemte tre republikanere nej til forslaget, og det er én for meget, eftersom Republikanerne repræsenterer 52 af Senatets 100 sæder.
Det var senatorerne John McCain, Lisa Murkowski og Susan Collins, der stemte imod.
En mager tilbagetrækning betyder, at man vil trække nogle få dele af Obamacare tilbage. Blandt andet den del, der pålægger privatpersoner og arbejdsgivere at købe forsikring.