Trumps hykleri: Kræver amerikanske arbejdere - hyrer selv udlændinge

Undgår i stor stil at ansætte amerikanere i sit firma - vil hellere hyre nogle smukke kvinder fra Rumænien eller Sydafrika

Her ses Donald Trump i strålende humør - og golftøj - på vej til sin private golfklub Mar-a-Lago, hvor han trods en politik om det modsatte gerne ansætter udlændinge over amerikanske arbejdere. Foto: Greg Lovett/AP
Her ses Donald Trump i strålende humør - og golftøj - på vej til sin private golfklub Mar-a-Lago, hvor han trods en politik om det modsatte gerne ansætter udlændinge over amerikanske arbejdere. Foto: Greg Lovett/AP

'Køb amerikansk - hyr amerikansk'.

Sådan lyder et af de mange slogans, Donald Trump som præsident har slynget om sig. Men et aktuelt tjek af hvordan hans private golfklub i Florida opfører sig, afslører, at hans politik bare er rådyrket hykleri, skriver HuffPost.

Se også: Belgiere i Bruxelles erklærer Trump uvelkommen før besøg

Hyrer over 1000 udlændinge
Mar-a-Lago, som Trumps golfklub hedder, har netop fået tilladelse til at ansætte 61 udlændinge som tjenere og kokke til en timeløn mellem 80 og 85 kroner. Og det er langt fra første gang, at Trumps virksomheder gør brug af den mulighed.

Officielt er reglerne i USA ellers, at man alene kan hyre en udlænding, hvis der ikke findes amerikansk arbejdskraft.

Men det har ikke hindret Trump i at hyre 1256 udlændinge i perioden fra 2001 til 2016 - og 500 af disse er ansat på Mar-a-Lago, som i dag kaldes hans 'vinter Hvide Hus', fordi Trump har besøgt det talrige gange for at slappe af og spille golf.

Sådan ser det ud på Trumps Mar-a-Lago i Florida. Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP
Sådan ser det ud på Trumps Mar-a-Lago i Florida. Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP
 

Se også: Trumps porno-babe modtager stor hæder

Vil have kønne ansatte
Sidste år gjorde Mar-a-Lago oven i købet alt for at undgå at hyre amerikanere, selv om der findes tusindvis af ansøgere til jobbet som tjener eller kok.

Loven kræver annoncering efter arbejdskraft, så den skete derfor som en lillebitte annonce, hvor der hverken var telefonnummer eller mailadresse. Ansøgere kunne alene søge pr. fax eller med almindelig post. Og som en særlig finte blev annoncen, der var trykt to gange, først indrykket en uge efter, at Trump-klubben ansøgte om lov til at hyre 70 udlændinge, hvilket firmaet fik lov til.

Ifølge CNN, der tidligere har talt med en række ansatte i Trumps virksomheder, foretrækker han da også udlændinge af 'eksotisk tilsnit'. Gerne unge og attraktive mennesker med en særlig accent fra for eksempel Rumænien eller Sydafrika.

USA's præsident Donald Trump. Foto: AP Politik - 17. maj. 2018 - kl. 01:13 Dokument afslører Trump i porno-sag

642 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere