Trumps mand ved grænsen går af efter skandaler om migrantbørn

Chefen for USA's grænsekontrol trækker sig efter sager om hårde forhold i lejr for migrantbørn

Chefen for det amerikanske grænse- og toldagentur, John Sanders, trækker sig fra sin post efter flere afsløringer af dårlige forhold for tilbageholdte migrantbørn.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Sanders, der indtil nu har været fungerende chef for U.S. Customs and Border Protection (CBP), skriver i en udtalelse, at han vil træde tilbage 5. juli.

Trump-administrationen har i særdeleshed fået kritik for forholdene i en lejr for migrantbørn i byen Clint i delstaten Texas. Her tilbageholdes omtrent 300 børn, der er adskilt fra deres familier.

Ifølge AP har afsløringer vist, at børnene ikke får næringsrig mad, mangler ordentligt tilsyn fra sundhedspersonale eller almindelige fornødenheder som for eksempel sæbe.

Samtidig har flere medier beskrevet, hvordan børn helt ned i toårsalderen ikke er under opsyn fra voksne.

Trump-administrationens beslutning om at adskille migrantbørn fra deres familier er blevet kraftigt kritiseret af både demokratiske politikere og rettighedsorganisationer.

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere