Trumps milliard-ide: Tyskland skal betale amerikanske soldater

Amerikanske præsidenter har i mange år raset over, at de europæiske medlemmer af NATO ikke betaler nok til forsvaret. Nu har Donald Trump fået en kreativ ide til at få landene til at hoste op

Trump på besøg på den amerikanske base i Ramstein, Tyskland. Foto: AP
Trump på besøg på den amerikanske base i Ramstein, Tyskland. Foto: AP

To procent af bruttonationalproduktet skal bruges på forsvaret.

Det er målsætningen, som NATO-landene i 2006 blev enige om, og som kun USA, Storbritannien, Estland og Grækenland lever op til.

Et tilbagevendende stridspunkt, som amerikanske præsidenter gang på gang har slået de europæiske ledere i hovederne med.

Ingen har dog været helt så klare i retorikken som Donald Trump. Allerede før han blev valgt som præsident, sagde han, at NATO var 'en forældet institution' og såede tvivl om, hvorvidt den overhovedet havde en fremtidsberettigelse.  

Verden Efter Trumps trusler: Sådan ville en krig mellem Europa og Rusland se ud

Nu har han så fået en ny ide til, hvordan han kan få penge i kassen.

De lande, der har udstationerede amerikanske soldater - såsom Tyskland og Japan, skal til selv at betale omkostningerne, men det er ikke alt. Forretningen skal nemlig ikke bare køre rundt, den skal helst give et godt overskud, og derfor skal landene lægge 50 procent oveni.

Kravene er ikke stillet endnu, men er ifølge det amerikanske medie Bloomberg på tegnebrættet i Washington.

Eksperter vurderer, at det er fem gange så meget, som Tyskland betaler i dag, skriver det tyske medie Bild.

Ifølge David Ochmanek, der er forsvarsekspert ved Rand Corp., betaler Tyskland i dag for 28 procent af omkostningerne svarende til over seks milliarder kroner.

Den nye regning for at huse de 33.000 soldater ville derfor ende i omegnen af 30 mia. kroner.

Bliver kravet til virkelighed kan det sætte gang i debatten i Tyskland, hvor store dele af befolkningen allerede har sat spørgsmålstegn ved, om der overhovedet skal være amerikanske på tysk jord.

522 kommentarer
Vis kommentarer