Trumps sidste handling: Vil sætte Biden skakmat

Donald Trump har fået grønt lys til at bore efter olie i Arktis, og aftalen kan komme på plads, før Joe Biden tiltræder som præsident

Trumps sidste handling: Vil sætte Biden skakmat

Joe Biden kalder Trumps manglende anerkendelse af valgresultatet for 'flovt'

Et af miljøaktivisternes værste mareridt er blevet til virkelighed.

Mandag kom det grønne lys, som miljøorganisationerne - og ikke mindst Joe Biden - frygtede.

Olieselskaberne har fået lov til at bore i USA's største naturreservat, Arctic National Wildlife Refuge.

Det skriver flere udenlandske medier, heriblandt New York Times og Washington Post.

Området har længe været en fri zone for sjældne fugle, vilde rensdyr og isbjørne uden menneskelig indblanding.

Men Donald Trump får tid til at sælge kontrakter, så han kan bore i Alaska, inden han forlader Det Hvide Hus.

- En anden måde for Trump-administrationen at blidgøre sine allierede i olieindustrien, siger Adam Kolton, leder af miljøorganisationen Alaska Wilderness Leagues.

Arctic National Wildlife Refuge. Foto: Ritzau Scanpix
Arctic National Wildlife Refuge. Foto: Ritzau Scanpix
 

Kan muligvis sætte Biden skakmat
Mandag kom meldingen om, at olieaftalen til Arctic National Wildlife Refuge skal sælges, og det betyder, at olieselskaberne har 30 dage til at meddele, hvilke områder de er interesserede i.

Herefter har den føderale myndighed Bureau of Land Management (BLM) yderligere 30 dage til at træffe den endelige beslutning om salget. Det betyder, at handlen kan ske 17. januar - tre dage før Joe Biden, der er modstander af planen, tiltræder som præsident.

Joe Biden har tidligere lovet, at han vil beskytte naturreservatet permanent.

Ifølge Erik Grafe, der er advokat hos Alaska office of Earthjustice, er der en mulighed for, at Joe Biden kan omstøde en eventuel aftale.

- Selv hvis aftalen træder i kraft under Trump-administrationen, kan Biden-administrationen søge om at trække aftalen tilbage, hvis den kan konkludere, at kontrakterne er udstedt ulovligt, eller hvis de udgør en stor trussel mod miljøet, siger han til Washington Post.

Arctic National Wildlife Refuge. Foto: Ritzau Scanpix
Arctic National Wildlife Refuge. Foto: Ritzau Scanpix
 

Nyt studie: Laveste niveau i 5500 år

Minister vil lave ny Arktis-strategi

En lang kamp
Donald Trump har i lang tid kæmpet for at give olieselskaberne adgang til det arktiske naturreservat.

Processen begyndte allerede i 2017, og allerede dengang advarede flere miljøorganisationer om de katastrofale konsekvenser for dyrelivet på stedet - og for den globale kamp mod klimaforandringer.

Olielobbyisten David Bernhardt, der var leder af BLM på daværende tidspunkt, svarede kritikerne ved at sige, at der ikke var noget problem, fordi 'der ikke findes nogen krise'.

Smeltende havis: Dansk forsker med på historisk polarmission

Storslået polarmission vender hjem: Vi så det døende Ishav