Det Hvide Hus' pressesekretær, Sarah Huckabee Sanders, blev fredag bedt om at forlade en restaurant i delstaten Virginia.
Begrundelsen lød, at hun var uvelkommen, da hun arbejder for præsident Donald Trump. Det forklarer hun selv på Twitter.
- I går aftes blev jeg af ejeren af Red Hen i Lexington i Virginia bedt om at gå, fordi jeg arbejder for Potus (præsidenten i USA, red.), og jeg forlod høfligt stedet, skriver Sanders.
35-årige Sarah Sanders har været en del af holdet i Det Hvide Hus, siden Trump officielt flyttede ind i præsidentboligen i januar 2017.
Trump ville bare hilse: Men nu er folk stiktossede
Kritiserer ejeren
Sidste sommer blev hun forfremmet til pressesekretær, da forgængeren Sean Spicer forlod stillingen. Det skete, kort efter at Anthony Scaramucci var blevet ansat som kommunikationschef.
Sanders opførte sig ifølge egen forklaring høfligt, men dagen derpå kritiserer hun ejeren af The Red Hen i Lexington.
- Hendes handlinger siger langt mere om hende, end de gør om mig. Jeg gør altid mit bedste for at behandle folk - heriblandt dem jeg ikke deler meninger med - med respekt. Det vil jeg også gøre fremover, siger Sanders ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Flere personer kritiserer restauranten for den aktuelle hændelse på anmelderhjemmesiden Yelp, der løbende sletter de indlæg, som alene er skrevet for at kommentere sagen. Også på Twitter er historien en af de mest diskuterede lige nu.
Uvidende Trump vågnede og tændte sit tv: Fik en ubehagelig overraskelse
Minister måtte også forlade restaurant
Tidligere i denne uge blev Kirstjen Nielsen, som er minister for national sikkerhed, mødt af vrede mennesker på en mexicansk restaurant i Washington D.C.
Årsagen til vreden var den amerikanske regerings behandling af migranter ved grænsen til Mexico.
Nielsen valgte at forlade restauranten.