Tryg slap med regning på 60 millioner for julestormen Urd

Julestormen Urd var mildere end andre storme, der har ramt Danmark de senere år

Det betød blandt andet væltede træer og nedblæste tagsten rundt om i landet, da stormen Urd blæste over Danmark 26. december 2016.

Hos forsikringsselskabet Tryg gav Urd 1600 anmeldelser om skader, oplyser Tryg i regnskabet for 2016.

- Tryg modtog 1600 krav, der påvirkede resultatet med cirka 60 millioner kroner, skriver Tryg i regnskabet.

Dermed var Urd mildere ved forsikringskunderne end de storme, der ramte i fjerde kvartal 2015. Her kostede stormskader 180 millioner kroner for Tryg.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere