Tryllekunster formodes død: Prøvede Houdini-nummer

Chanchal Lahiri formodes at være omkommet efter mislykkedes udbrydernummer

Chanchal Lahiri sænkes ned i vandet. Foto: Ritzau Scanpix
Chanchal Lahiri sænkes ned i vandet. Foto: Ritzau Scanpix

Den indiske tryllekunstner Chanchal Lahiri blev sænket ned i Hooghly-floden, imens han var bundet fast af flere hængelåse. Men han dukkede aldrig op til vandoverfladen.

Chokerede tilskuere så til, da minutterne gik, og intet skete.

Det skriver BBC og The Guardian.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Chanchal Lahiri bliver bundet fast. Foto: Ritzau Scanpix
Chanchal Lahiri bliver bundet fast. Foto: Ritzau Scanpix
 

Dykkere søger efter den 42-årige indiske tryllekunstner efter hans mislykkedes forsøg på at efterligne den legendariske tryllekunstner og udbryderkonge Harry Houdini.

BBC har talt med en fotograf, som overværede hele episoden.

- Jeg spurgte ham (Chanchal Lahiri, red), hvorfor han risikerer sit liv for et tryllenummer. Hvorefter han smilte til mig og sagde 'Hvis jeg gør det rigtigt, så er det magi. Hvis det fejler, er det en katastrofe', fortæller Jayant Shaw, hvorefter Chanchal Lahiri blev fastspændt med seks hængelåse

Der skulle angiveligt ikke have været politi eller redningsfolk til stede, da den 42-årige tryllekunstner udførte sit nummer.

Chanchal Lahiri har over 20 års erfaring som tryllekunstner.

Han er stadig ikke fundet, og de lokale myndigheder erklærer ham ikke død, før liget er fundet.

Billede af Harry Houdini fra 1899. Foto: AP
Billede af Harry Houdini fra 1899. Foto: AP

82 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere