Tumult foran Rigsretten: Journalist ført væk af politiet

Der udspillede sig et andet drama ude foran Rigsretten, da journalisten Knud Meldgaard var i håndgemæng med demonstranter

Følg Samfund

Med blodet løbende ned af ansigtet blev den efterhånden kendte journalist Knud Meldgaard, der har deltaget i flere corona-pressemøder, mandag eftermiddag ført væk af politiet foran Eigtveds Pakhus, hvor der netop var afsagt dom over Inger Støjberg.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet kom han i håndgemæng med demonstranter, der stod og brændte koranen af.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Video fra stedet viser, at Knud Meldgaard sparkede til den brændende koran for at slukke den. Det fik modparten til at angribe Meldgaard.

- Jeg er blevet bortvist, lød det fra Knud Meldgaard til Ekstra Bladets reporter på stedet.

- De har fået lov til at brænde en koran af. Det vil jeg ikke finde mig i. Om det er en koran, bibel eller pavens samlede skrifter, har det intet med en ytringsfrihed at gøre, siger han til Journalisten, hvorefter han fortæller, at han egentlig bare vil ind og vaske sig og have en bajer.

Deler vandene
Knud Meldgaard har under coronapandemien fået en form for kultstatus.

Den 76-årige mand, der er redaktør for de relativt ukendte nyhedsbreve Transeuropamagasinet og Omnibus, har været fast inventar, når statsminister Mette Frederiksen (S) har afholdt pressemøder i forbindelse med corona.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Her har han med sin skræddersyede habit med dertil vest og sit karakteristiske skæg delt vandene ved pressemøder under coronakrisen.

- Jeg har skrevet og lavet fjernsyn og radio siden 60'erne, og så skal jeg alligevel sidde her på mine gamle dage og blive forbløffet og forbavset over, at fordi man tilfældigvis har en pæn habit og et silkeslips og stiller nogenlunde spørgsmål, så hilser folk på mig i busser og tog og køber actionfigurer af mig.

- Det understreger min kloge mors ord: 'Knud! Du må blive alt i verden – bare ikke bankrøver. For du bliver genkendt med et samme,' udtalte Knud Meldgaard til Finans i forbindelse med et portræt.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Nu stjæler han overskrifterne igen, da han foran Rigsretten blev ført væk af flere betjente, hvor han altså røg i totterne på et par af demonstranterne.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.