Tunesien stadig feriemål for danskere

Mens Tunesien jagter tredje gerningsmand efter terror, har Bravo Tours sendt et nyt hold turister af sted

Bravo Tours’ direktør Peder Hornshøj vil fortsætte med at sende turister til Tunesien, så længe udenrigsministeriet siger dog for det. (Foto: Jonas Olufson)
Bravo Tours’ direktør Peder Hornshøj vil fortsætte med at sende turister til Tunesien, så længe udenrigsministeriet siger dog for det. (Foto: Jonas Olufson)

Mens tunesiske militærstyrker jagter den tredje gerningsmand efter onsdagens blodige terrorangreb, har Bravo Tours sendt et nyt hold danske turister til det nordafrikanske land.

Bravo Tours’ direktør Peder Hornshøj erkender dog, at det ikke var alle gæster, der var lige begejstrede, da flight PF457 landede i Enfidha-Hammamet International Airport tidligt søndag morgen.

– Der var da nogen, som hellere ville have været et andet sted hen, men ingen ønskede at annullere rejsen, fortæller Peder Hornshøj.

Se også: En tredje gerningsmand fra angreb i Tunis er på fri fod

På rejsebureauets facebook-side har enkelte kunder ytret deres utryghed over at skulle til Tunesien, men det er ifølge direktøren et fåtal, som har henvendt sig.

– Det er meget få, men hvis de ikke ønsker at rejse, kan de afbestille rejsen efter gældende regler, siger Peder Hornshøj.

Det betyder med andre ord, at utrygge kunder ikke skal regne med at få rejsens fulde beløb refunderet.

– Vi hænger jo alle sammen på vores betalinger. Det gælder os, flyselskabet og kunderne, så der gælder nogle tidsfrister, siger direktøren.

Høj risiko
Efter onsdagens terrorangreb på Bardo-museet har udenrigsministeriet opdateret rejsevejledningen til Tunesien.

I vejledningen skriver udenrigsministeriet bl.a., at der er høj risiko for terrorhandlinger mod vestlige mål i Tunesien samt ved turistattraktioner, og det er bl.a. denne advarsel, der har fået enkelte kunder til at frygten rejsen til Tunesien.

– Vi følger udenrigsministeriets anvisninger, og så længe de ikke fraråder rejser til Tunesien, fortsætte vi, siger Peder Hornshøj.

Ifølge udenrigsministeriet bør turister kun bevæge sig udenfor turistområderne med velrenommerede rejsearrangører med stort lokalkendskab.

– Vi har en del ture i nærområdet omkring Sousse, og vi forhører os naturligvis hos de lokale myndigheder og udenrigsministeriet om, hvad vi må, siger Peder Hornshøj.

Mens alle rejser til turistområderne endnu kan gennemføres, frarådes alle rejser til grænseområder mod Algeriet og Libyen.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere