Turist frosset ihjel på Sveriges højeste bjerg

Svensk politi har netop offentliggjort obduktionsresultatet af en 35-årig turist, der døde på Sveriges højeste bjerg. Kvinden frøs ihjel

En vandretur på Sveriges højeste bjerg, Kepnekaise, endte i september fatalt for en 35-årig kvinde fra Sydkorea.

Hun og hendes rejsekammerater blev nemlig ramt af et uvejr, der i sidste ende endte med, at den 35-årige kvinde frøs ihjel.

Det viser den obduktion, som svensk politi netop har offentliggjort resultatet af.

Det skriver svenske Expressen.

Kvinden var 26. september ved at bestige det 2106 meter høje bjerg, da ulykken indtraf.

Hendes rejsegruppe kom ned fra bjerget og alarmerede myndighederne. De fortalte, at de havde efterladt kvinden på bjerget, men på grund af det farlige vejr, måtte myndighederne vente til næste dag, før de kunne forsøge at redde hende, men hjælpen kom for sent.

Resultatet af obduktionen viser, at kvindens død skyldtes koldt vejr, og at vandreturen havde været hård. Ifølge Expressen fortalte kvindes rejsegruppe, at kvinde var blevet så træt og afkræftet under vandreturen, at hun ikke kunne fortsætte.

På grund af det elendige vejr endte gruppen med at overnatte på bjerget i den bidende kulde, og her blev kvinden så nedkølet, at hun afgik ved døden.

Samtidig med at politiet har offentliggjort resultatet af obduktionen afkræfter de også, at der skulle være sket noget kriminelt.

22 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere