Turister forsvinder på stribe på paradis-ø: Politi afslører nu vigtig detalje

Syv turister har mistet livet på mystisk vis på thailandsk ø, nu afslører politiet et vigtigt billede

Hun blev fundet død i april, og politiet mente først, det var selvmord, nu undersøger de sagen igen. Privatfoto
Hun blev fundet død i april, og politiet mente først, det var selvmord, nu undersøger de sagen igen. Privatfoto

Dyr havde fortæret mere af Elise Dallemagnes krop, da lokale fandt hende død på den thailandske ø Koh Tao tilbage i april.

På de sidste tre år har syv turister mistet livet på øen, og en mangler stadig. Ligesom dem er mystikken stor omkring den belgiske turists død, og ind til videre har politiet ikke fundet et klart svar.

Oprindeligt vurderede de, at der var tale om et selvmord, men nu har de startet efterforskningen igen, imens de har offentliggjort en vigtig detalje, skriver Independent.

Et overvågningskamera har fanget den belgiske turist gå - bare få meter fra det sted, hun blev fundet død.

Myndighederne mener, at det er, det sidste billede som bliver taget, inden hun gik bort.

Dårligt politiarbejde
Den 27. april blev den 30-årige backpacker fundet død i junglen på den thailandske ø.

Det lokale politi mente, at pigen havde begået selvmord flere dage tidligere, men det afviste hendes mor.

Hun fortalte, at datteren var glad og længe havde rejst rundt i Asien, hvor hun blandt andet havde boet i et yoga-fællesskab på Koh Phangan.

Dermed kunne nyhedsmediet Samui Times fortælle, at pigen havde booket en billet til Thailand tre dage før, hun døde.

Mediet hævder, at politiet ikke har efterforsket sagen ordentligt, da de ikke har afhørt de lokale på øen. Samtidig sætter mediet spørgsmålstegn til, at nabo-øen Koh Phangnan, ikke er blevet inddraget i deres undersøgelser.

Nu har politiet alligevel genoptaget sagen og offentliggjort bileddet.

Artiklen fortsætter under billedet:

Politiet påstår, at dette er det sidste billede, der er taget af Elise, inden hun dør.
Politiet påstår, at dette er det sidste billede, der er taget af Elise, inden hun dør.
 

Syv dødsfald på tre år
Elise er bare den sidste i rækken af flere dødsfald på øen.

Inden for de sidste tre år er syv personer omkommet på øen på mystisk vis.

I februar forsvandt den russiske turist Valentina Novozhyonova på 23 år, og ingen har set hende siden.

Måneden efter fik to flygtninge fra Burma en dødsdom i landet for at have myrdet de engelske backpackere David Miller og Hanna Witheridge i 2014. Her var der også tvivl omkring politiets håndtering af sagen og beviserne i den.

Samme år blev 25-årige Nick Pearson fra Derby i England fundet død i havet. Hans familie tror, at han blev myrdet, selvom politiet hævder, at det var et uheld.

I januar 2015 døde 23-årige Christina Annesley fra London. Hendes forældre startede selv en efterforskning på grund af de mystiske forhold omkring det. Blandt andet fik de fat på den person, som så datteren sidst, selvom politiet ikke kunne spore sig frem til ham. Hvad der præcist skete med pigen vides ikke.

Samme måned døde franskmanden Deimitri Povse på 29 år. Han hang tæt på sit hotel, da han blev fundet. Noget som lignede et selvmord. Men senere blev billeder offentliggjort, som afslørede, at hans hænder var bundet sammen bag på hans ryg.

I januar 2016  skete det igen, da den britiske backpacker, Luke Miller, blev fundet. Den 24-årige mand lå død i hotellets pool, og også hans forældre har udtrykt bekymring om, hvordan efterforskningen blev håndteret.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.