Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Tusinder af bilister køber spray mod politiets fart-radarer

41-årig mand netop frikendt for at spraye nummerplade, så den ikke kunne aflæses - det kunne ikke bevises, at han vidste at nummerpladen var blevet gjort usynlig på den nye bil

Jesper Sørensen. Privatfoto
Jesper Sørensen. Privatfoto

Danske bilisters lyst til at køre for stærkt og undgå de forkætrede fotovogne er åbenbart ganske stor.

Indehaveren af virksomheden Photoblocker Danmark i Hillerød, Jesper Sørensen, oplyser til Ekstra Bladet, at firmaet  sælger omkring 10.000 spray-flasker om måneden med væske, som sprøjtes på nummerpladen og dermed gør den ulæselig for ATK-vognenes radarer.

Sprayen virker ved, at nummerpladen lyser op, når politiets blitz går af. Og så kan tallene ikke aflæses.

Bilist frikendt
Som tidligere omtalt på eb.dk er en 41-årig mand netop blevet frikendt for at have sprøjtet væsken på sin nummerplade, så den kun delvist kunne aflæses. Dommeren i byretten i Haderslev mente, at det ikke kunne bevises at bilisten vidste, at nummerpladen havde fået en gang Photoblocker.

Se også: Opsigtsvækkende dom: Frikendt for at sprøjte nummerplade usynlig for fart-radar

Det lykkedes politiet at spore bil-ejeren, da han kørte i en Tesla, der er en meget sjælden biltype.

Men den 41-årige mand slap altså for at få en bøde på 5.000 kroner for at have smurt nummerpladen ind.

Anklagemyndigheden overvejer nu at anke dommen af principielle årsager, da man forventer mange flere lignende sager.

- Vi er grossister og sælger produktet til blandt andet mekanikere og mindre kæder. Lige for øjeblikket er der ikke den helt store efterspørgsel, men vi forventer da et stort salg op til jul. I gennemsnit sælger vi 10.000 flasker om måneder, siger Jesper Sørensen til Ekstra Bladet.

Arkivfoto: Thomas Borberg
Arkivfoto: Thomas Borberg
 

En sprayflaske med Photoblocker rækker ifølge importøren typisk til fire nummerplader. Afhængig af vejret og antal kørte kilometer er man dækket ind i 2-6 måneder. Så skal nummerpladerne atter sprøjtes.

- Hvis man har kørt i vejsalt og ofte vasker bil i vaskehallen, så skal man ikke regne med en dækning på mere end to måneder, siger Jesper Sørensen.

Godt eller noget bras
På Internettet har der i de senere år været en livlig diskussion om produktets effektivitet - både i Danmark og ikke mindst i USA. Flere amerikanske politistationer har tilsyneladende påvist, at Photoblocker rent faktisk virker efter hensigten.

- Nogle betegner produktet som noget elendigt bras mens andre roser det højt. Hvad skyldes det?

- Det kan hænge sammen med, at nogle ikke rengør nummerpladerne godt nok, før de bliver sprayet. Det bedste er at tage nummerpladerne helt af og rengøre dem. Det er vigtigt, at trafikfilm bliver fjernet helt. Det gøres bedst med et overskåret æble.

Herefter skal nummerpladerne sprittes af og tørres et par gange. Så kan de sprayes. Der findes også nogle kopi-produkter, som efter min mening heller ikke er så gode, siger Jesper Sørensen.

Vi betaler fartbøden
Da Photoblocker Danmark for et par år siden introducerede produktet på det danske marked skete det med tilbudet: Vi betaler din fartbøde, hvis du har brugt Photoblocker.

- Tilbuddet gælder stadigvæk. Vi har aldrig fået et eneste krav fra kunderne, siger Jesper Sørensen.

Privatfoto
Privatfoto
 

- Tror du overhovedet, at det er lovligt at importere og sælge produktet?

- Ja, vi har ikke fundet noget i lovgivningen, der peger på det modsatte. Vi har heller ikke fået nogen henvendelser fra myndighederne. Efter vores opfattelse er det helt lovligt, så længe vi betaler moms og det gør vi, fastslår Jesper Sørensen.

Ikke mere amoralsk end skjulte fotovogne
Importøren ser ikke noget amoralsk i at sabotere politiets arbejde med at sænke hastigheden.

- Jeg har bestemt ikke noget imod fartkontroller ved skoler og steder, hvor man skal passe på. Men jeg bryder mig ikke om, at politiet skjuler fotovognene. Det er da lige så amoralsk, som vi sælger produktet. Gør som i Norge, hvor man åbent skilter med, hvor der er kontrol. Det er en rigtig god ide.

- Men dit produkt kan jo være med til, at måske unge mennesker kører ekstra stærkt?

- De skal såmænd nok bliver taget på andre måder, hvis de kører så tosset.  Der er jo også andre måder, at undgå ATK-kontrollen på. Man kan jo bare pille den forreste nummerplade af. Eller også have en trafik-alarm på sin mobiltelefon, siger Jesper Sørensen.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få opklaret, hvor mange fart-sager politiet må opgive fordi nummerpladerne er blevet sprayet.

ATK-fotovognene styres fra Midt og Vestjyllands Politi. Her har man ikke en sådan opgørelse, oplyser sektionsleder Hanne Olsen til Ekstra Bladet.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen