Annonce:
Annonce:

Tusinder fulgte biljagten live: Nu er berømt fange løsladt

O.J. Simpson stod egentlig til at afsone 33 år, men er i dag blevet løsladt efter ni

En smilende O.J. Simpson blev tidligt søndag morgen prøveløsladt. (Video: AP)
Annonce:
Følg Samfund

Den tidligere fodboldstjerne O.J. Simpson er søndag blevet prøveløsladt fra et fængsel i den amerikanske stat Nevada. Det oplyser nyhedsbureauet AP.

Det sker hele 24 år før tid på grund af 'god opførsel'.

Han har siddet i fængsel i knap ni år for væbnet røveriforsøg på et hotel i Las Vegas.

Anholdelsen skete efter en dramatisk biljagt, som tv-stationerne med billeder fra deres nyhedshelikoptere sendte ud til seere i hele verden.

Udgør minimal risiko
Et panel besluttede i juli, at Simpson, der nu er 70 år, kunne prøveløslades, da han udgør en minimal risiko for offentligheden. De lagde desuden vægt på, at Simpson havde fulgt reglerne i fængslet og ikke tidligere var dømt.

O.J. Simpson sagde under høringen i juli, at han er ked af, at "tingene endte, som de gjorde", og at han ikke vil begå ny kriminalitet.

Annonce:

Han lovede derudover, at han ikke vil 'udgøre et problem' under sin prøveløsladelse, og at han gerne vil finde sammen med sin familie og venner igen.

- Jeg har afsonet min straf, og jeg har gjort det så godt og respektfuldt som nogen anden, sagde O.J. Simpson ifølge Reuters og tilføjede:

- Intet af det her ville være sket, hvis jeg havde haft bedre dømmekraft.

O.J. Simpson har nu afsonet sin minimumsstraf på ni år. Maksimumsstraffen var på 33 år. Det skriver nyhedsbureauet AP.

I forlængelse af prøveløsladelsen vil der de næste fem år blive ført tilsyn med Simpson. Det skriver det engelske medie The Guardian.

Tidligere sportsstjerne
O.J. Simpson var i 1960'erne og 1970'erne en kendt sportsstjerne i den amerikanske football-liga, NFL, hvor han spillede 11 sæsoner og slog flere rekorder. Det førte direkte videre til en filmkarriere i Hollywood.

Men den succesrige karriere blev overskygget af drabet på O.J. Simpsons ekskone og vennen Ronald Goldman. 

Simpson blev tiltalt for mordet, men senere frifundet.

Annonce:

Han blev dog senere i en civil retssag fundet ansvarlig for sin ekskones og Ronald Goldmans dødsfald.

Simpson blev dømt til at betale 33,5 millioner i erstatning til de efterladte familier.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: