Mange forbinder den thailandske by Chiang Mai med de historiske templer.
Millionbyen i Thailand er et populært rejsemål, men byen er ramt af massive udfordringer med luftforurening.
Siden årsskiftet er over 12.000 personer ifølge mediet Nation Thailand blevet indlagt på hospitalet som følge af luftforurening.
- Arbejder døgnet rundt
Dog er tallet i virkeligheden højere, da hospitalet Maharaj Nakorn Chiang Mai Hospital har været fyldt til bristepunktet.
Det siger lægen Bannakit Lojanapiwat ifølge Nation Thailand.
- Læger og sundhedspersonale arbejder døgnet rundt for at yde den bedst mulige sundhedspleje til offentligheden. Men folk bør også passe på deres eget helbred for at forhindre alvorlige symptomer fra luftforurening, siger han.
Udfordring med skovbrande
Luftforureningen i Chiang Mai er taget gevaldigt til de seneste måneder.
Det skyldes blandt andet en stigning i antallet af skovbrande, og at der bliver brændt meget affald af både i Thailand og nabolandene.
Den sidste uge toppede Chiang Mai den globale liste over luftforurening.
Byens luftkvalitet lå ifølge IQAir på niveauet 319. Til sammenligning ligger Wuhan i Kina på 167.