Er du læge?
Hvis du er, er du måske blandt den gruppe danskere, der betaler den højeste pris for medlemskab af fagforening.
Ifølge en opgørelse foretaget af prisportalen Skift A-kasse betaler de praktiserende læger under Lægeforeningen nemlig 1670,25 kroner om måneden for medlemsskabet.
Det bliver årligt til en regning på mere end 20.000 kroner.
'Tyveri ved højlys dag': Sådan holder du bankgebyrerne i skak
Stor forskel på produkterne
Til sammenligning koster det billigste medlemskab af den gule fagforening Krifa kun 39 kroner om måneden.
Det bliver til 468 kroner om året, men så inkluderer medlemskabet også kun juridisk sparring og hjælp til gennemgang af ansættelseskontrakt.
De gule fagforeninger er at finde blandt de billigste, men de store prisforskelle dækker også over, at fagforeningerne både tilbyder forskellige serviceniveau, men også en række forskellige ydelser.
Blandt andet er det ikke alle fagforeninger på listen, der tilbyder forhandlingsfond, sikringsfond og konfliktfond. Ydelser der er med til at presse prisen op eller ned.
Derfor er det vigtigt for det enkelte fagforeningsmedlem at tage stilling til, hvilke ydelser og services man føler man har behov for.
Lægeforeningen: Vi sikrer vores medlemmer
Det dyre kontingent for medlemskab af Lægeforeningen skyldes ifølge direktør i foreningen, at lægerne har vidt forskellige behov og derfor varierer priserne meget afhængigt af, hvilken type læge der ønsker medlemskab.
Især de praktiserende læger må til lommen.
- Hvis du er praktiserende læge er du så også med i brancheorganisationen. Praktiserende lægers gruppe varetager en meget stor opgave for et småt antal læger. Derfor stiger prisen, og derfor er det suverænt det dyreste medlemskab. Her skal man huske, at de praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende, og at det derfor er tvivlsomt, om det giver mening at sammenligne direkte med de øvrige foreninger, forklarer direktør i Lægeforeningen Bente Hyldahl Fogh og tilføjer:
- Hvor de praktiserende læger må slippe mere end 20.000 kroner om året, slipper nyuddannede læger noget billigere. Helt ned til 3000 kroner årligt.
Ny ægtefælle-lov: Sådan undgår du at blive flået
- 3000 kroner årligt er stadig langt mere end et medlemskab hos de gule koster. Hvad kan I tilbyde, de gule ikke kan?
- Vi sikrer vores medlemmer ordentlige overenskomster. Samtidig har vi et tillidsmandsystem der dækker alle vores medlemmer. Vi sikrer et stærkt fagligt sammenhold blandt andet via vores magasin 'Ugeskrift for Læger', også tilbyder vi uddannelsesmuligheder samt rådgivning og vejledning i juridiske sager. Det kan blive nødvendigt ved patientklagesager, lyder det fra Bente Hyldahl Fogh.
Gennemsnitspris på mere end 5000 kroner
Den gennemsnitlige pris for at være med i en fagforening i Danmark er ifølge prisportalen Skift A-Kasse 436,33 kroner om måneden eller 5235,96 kroner om året.
Se hele listen over priser på fagforeningsmedlemskab her.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.