Tusindvis af kunder flygter fra Danske Bank

Kundeafgangen fra Danske Bank er taget til. Banken har tabt næsten 19.000 kunder i år

Kundedøren ud af Danske Bank står fortsat pivåben og flere tusinde har benyttet den til at forlade banken henover efteråret. I bankens regnskab kan man læse, at Danske Bank har tabt 5300 NemKonto-kunder i Danmark i juli, august og september.

I alt har Danske Bank 18.900 færre NemKonto-kunder end da året startede.

NemKonto er den konto, som staten udbetaler til, hvis man eksempelvis har betalt for meget i skat eller får SU. Derfor er antallet af NemKontoer et udtryk for, hvor privatforbrugerne har deres lønkonto.

- I de første ni måneder af 2019, har vi set et nettotab på omkring 18.900 NemKonto-kunder i Danmark, skriver banken.

- I tredje kvartal så vi et nettotab på omkring 5300 NemKonto-kunder, men på samme tid er kundetilfredsheden blandt danske detailkunder steget.

Da banken i sommer kom med regnskab, så det ellers ud til at kundeafgangen var faldende.

Året startede med et fald på 9300 NemKonto-kunder, inden det blev mere end halveret til 4300 i andet kvartal.

Dengang tilskrev banken udviklingen med en faldende opmærksomhed på en sag om formodet hvidvask i bankens estiske filial.

Mens Danske Bank taber privatkunder, vokser bankens markedsandel blandt erhvervskunder.

99 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere