Tusindvis af kvinder genindkaldt: Kræft-sjuks på stort hospital

3220 kvinder er genindkaldt til mamografiscanning, efter overlæge er blevet suspenderet i forbindelse med mistanke for sjusk

Foto: Allover
Foto: Allover

En overlæge fra Regionshospitalet Viborg er suspenderet og mistænkt for sjusk og fejl i forbindelse med undersøgelsen af patienter på hospitalets brystklinik.

Det skriver TV2 Nyhederne.

Ifølge TV2 har otte kvinder efter at være blevet undersøgt på overlægens brystklinik efterfølgende fået konstateret brystkræft.

I en redegørelse fra Region Midtjylland fremgår det, at der i otte af overlægens patientjournaler er fundet udeladelser i den såkaldt 'triple test', uden at disse udeladelser i testen er begrundet.

Kvinderne er blevet erklæret raske, men altså efterfølgende fundet syge alligevel.

Fundet betyder, at 3220 kvinder er blevet genindkaldt til mammografiscreening.

- Vi må jo konstatere, at vi ikke har været tilstrækkeligt systematiske med at få fulgt op på de her sager. Vi har været nede og granske de her sager yderligere for at se, om der var nogle fællestræk og om vi har kunne have gjort noget tidligere , siger Lars Dahl Pedersen, der er hospitalsdirektør ved Hospitalsenhed Midt ifølge TV2.

Overlægen er fritstillet fra arbejdet på sygehuset og er samtidig blevet suspenderet.

Det betyder ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed, at han heller ikke kan tage job andet steds, så længe sagen undersøges.

27 kommentarer
Vis kommentarer