Tusindvis af kvinder i taskekaos: Folk råber og skriger

Ene mand tilkaldte politiet: - Her er totalt kaos. Der er så mange biler, at det er helt hjernedødt. Man kan hverken komme frem eller tilbage, og folk råber og skrige ad hinanden

Signe Nielsen er bekymret for trafiksituationen ved lagersalg. Foto: Privat
Signe Nielsen er bekymret for trafiksituationen ved lagersalg. Foto: Privat

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

15 tasker og 15 punge til små penge var årsag til timevis af frustrationer og stress.

Det fortæller Simone Nielsen om et lagersalg i Roskilde, som hun torsdag eftermiddag fortsat forsøger at slippe ud af.

Priserne på Adax-produkterne, som den 19-årige kvinde, hendes mor og mormor shoppede løs af, er de begejstrede for.

De endeløse køer på vej væk fra lagersalget får dog ikke pæne ord med på vejen.

- Her er totalt kaos. Der er så mange biler, at det er helt hjernedødt. Man kan hverken komme frem eller tilbage, og folk råber og skrige ad hinanden, siger Simone Nielsen fra Kirke Hyllinge klokken 17.35.

Ikke uvenner med mor og mormor
Da havde hun, mor og mormor i mere end to timer forsøgt at komme ud fra parkeringspladsen på Vestre Hedevej i Roskilde, hvor lagersalget af de populære dametasker og punge finder sted.

- Det skyldes formentlig, at det lyskryds, som man skal bruge for at komme ud, kun lukker to biler ud ad gangen, ligesom stedet ligger i et industrikvarter, hvor der er mange lastbiler.

Ifølge Simone Nielsen kunne en nødsituation til lagersalget have været fatal. - Da det var værst, ville en ambulance eller selv en båre ikke kunne have mast sig igennem bilkaosset, siger hun.
Ifølge Simone Nielsen kunne en nødsituation til lagersalget have været fatal. - Da det var værst, ville en ambulance eller selv en båre ikke kunne have mast sig igennem bilkaosset, siger hun.
 

Trods den voksende irritation er Simone Nielsen, som til daglig arbejder på fuldtid som e-sportsunderviser, og hendes familiemedlemmer ikke blevet uvenner.

- Min mor er lidt irriteret, men internt har der ikke været ballade. Der holdt en ved siden af os, som endte med at blive så irriteret, at han ringede efter politiet. De havde holdt der en time længere end os på det tidspunkt, siger Simone Vennestrøm Nielsen, som vurderer, at flere tusinde kvinder var på taskerov.

- Jeg så kun to mænd - den ene var der med sin kone, og det var sjovt nok ham, der ringede efter politiet.

Tilkaldte politi
Ifølge Simone Nielsen lagde to politibetjente efterfølgende vejen forbi den proppede parkeringsplads.

- De var lige ude at vende, men gjorde ingenting. Jeg vil sige, at selv om vi har gjort et godt køb, så er det her ikke stedet for nogen, der har tendens til stress. Det er rimelig hårdt for psyken.

Simone Nielsen og co. er ikke alene om at kritisere taskekaosset.

'I bliver simpelt hen nød til at gøre noget ved trafikken på jeres fantastiske outlet dage - et par vagter ville være på sin plads', skriver Tina Olafsen på Adaxs Facebookside under et opslag om lagersalget.

Mona Eriksson stemmer i:

'Det er virkelig for dårligt mht. parkering - vi har holdt i en time, og det er overhovedet ingen rykning af biler. Det er umuligt at komme ud. Vi kommer aldrig mere her', lyder kommentaren, som er garneret med fire rasende emojier.

Adax holder også lagersalg fredag og lørdag.

Taskelagersalg og trafikkaos går ifølge Midt- og Vestsjællands Politi hånd i hånd og er ifølge myndigheden et årligt tilbagevendende problem i Roskilde.

- Jeg kan ikke umiddelbart se, at vi har fået nogen henvendelser om det, men det er muligt, vi har haft et par folk derude. Der har dog ikke været tale om ekstraordinære opgaver derude, siger Henrik Jørgensen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Adax til trafikproblemerne.

Simone Nielsen er omsider kommet hjem, fortæller hun klokken 18.30 til Ekstra Bladet.

Hovedvejen ved lagersalget proppet med biler. Foto: Privat
Hovedvejen ved lagersalget proppet med biler. Foto: Privat

- Man kan ikke se det ordentligt på det her billede, men der er hjernedødt mange biler, siger Simone Nielsen. Foto: Privat
- Man kan ikke se det ordentligt på det her billede, men der er hjernedødt mange biler, siger Simone Nielsen. Foto: Privat
 

1 af 4 Ifølge Simone Nielsen kunne en nødsituation til lagersalget have været fatal. - Da det var værst, ville en ambulance eller selv en båre ikke kunne have mast sig igennem bilkaosset, siger hun.
2 af 4 Hovedvejen ved lagersalget proppet med biler. Foto: Privat
3 af 4 - Man kan ikke se det ordentligt på det her billede, men der er hjernedødt mange biler, siger Simone Nielsen. Foto: Privat
4 af 4 Signe Nielsen er bekymret for trafiksituationen ved lagersalg. Foto: Privat

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere