Tusindvis af soldater klar til kamp: Ny kold krig truer

NATO og Rusland har kurs mod en ny kold krig, lyder det fra ekspert

NATO soldater under øvelse i Estland 13. maj 2016. Soldaterne øver sig i scenarier, hvor russerne angriber (Foto: Zuma Press)
NATO soldater under øvelse i Estland 13. maj 2016. Soldaterne øver sig i scenarier, hvor russerne angriber (Foto: Zuma Press)

De seneste år er konflikten mellem Rusland i øst og NATO-landene i vest eskaleret voldsomt.

Flere gange har russiske fly simuleret missil og atomangreb mod både Danmark og Sverige, mens NATO har foretaget store militærøvelser rettet mod Rusland på Putins dørtærskel i Baltikum.

12. april fløj to Su-24 jagerfly alarmerende tæt på det amerikanske krigsskib USS Donald Cook. Efterfølgende udtalte amerikanerne, at det havde været lovligt at skyde flyene ned (Foto: U.S. Navy Photo/Released)
12. april fløj to Su-24 jagerfly alarmerende tæt på det amerikanske krigsskib USS Donald Cook. Efterfølgende udtalte amerikanerne, at det havde været lovligt at skyde flyene ned (Foto: U.S. Navy Photo/Released)
 

Senest har NATO-landene besluttet at udstationere en bataljon i Estland, hvortil Danmark planlægger at bidrage til med 150 soldater.

Se også: Amerikansk missilskjold i Europa: Nu reagerer Putin

Se også: Rusland tordner mod Danmark: I er antirussiske

Dermed har NATO mere eller mindre permanent 6000 mand nær den russiske grænse.

- Jeg føler mig overbevist om, at vi er på vej ind i ny koldkrig mellem NATO og Rusland og at situationen kun vil eskalere, lyder det fra seniorforsker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier, Flemming Splidsboel Hansen.

Overfor Ekstra Bladet peger Splidsboel på, at der også på den russiske side af grænsen oprustes markant.

- Der foregår en masse symbolpolitik lige nu. Man ønsker både at signalere overfor modparten, at man er klar nu og i fremtiden. Samtidig ønsker begge sider at signalere, at man er parat til at eskalere konflikten yderligere, forklarer Flemming Splidsboel Nielsen.

30.000 soldater rettet mod vesten

NATOs stærke tilstedevær i regionen fik i januar Putin til at omorganisere sine styrker i området og samle dem i tre ny divisioner.

Divisionerne tæller ifølge det russiske forsvarsministerium op mod 30.000 mand og er rettet direkte mod de vestlige lande.

Ifølge, lektor ved Forsvarsakademiet, Claus Mathiesen, har divisionerne en klar fordel:

- Divisionerne har større slagkraft, end de brigader man havde i området før. De har mere artilleri og flere kampvogne. Det gør dem gode til at bryde igennem fjendenslinjer i både defensive og offensive operationer, lyder det fra Claus Mathiesen til Ekstra Bladet.

Samtidig offentliggjorde den russiske forsvarsminister Sergej Sjojgu, at russerne tilføjer fem nye regimenter til landets atomstyrke.

Putins propaganda-maskine
Balkanlandene og især Polen har siden Ruslands annektering af Krim frygtet russerne.

Med NATOs oprustning i området sender de vestlige medlemmer af alliancen et stærkt og klart signal til sine østlige allierede om, at man har i sinde at opretholde sine forpligtelser i forhold til forsvarspagten, hvis Rusland skulle angribe.

Umærkede russiske militær køretøjer 80 kilometer fra Donetsk. Fotograferet i efteråret 2014 (Foto: AP)
Umærkede russiske militær køretøjer 80 kilometer fra Donetsk. Fotograferet i efteråret 2014 (Foto: AP)

Et militærkøretøj med russisk flag fotograferet i april 2014 i det østlige Ukraine (Foto: AP)
Et militærkøretøj med russisk flag fotograferet i april 2014 i det østlige Ukraine (Foto: AP)
 

Og ifølge Rusland-ekspert, Flemming Splidsboel Nielsen, har Baltikumlandene og NATO en god grund til at holde et vågent øje med, hvad Putin foretager sig i øst.

Se også: Ukraines præsident henter krigsfange og helt i Rusland

Se også: Vil sende 4000 soldater til grænsen mod Rusland

- Den kolde krig havde to komponenter. En politisk og en militær. I dag ser vi både, at den militære og politiske konflikt optrappes. I dag frygter vi ikke kommunismen. I stedet frygter man det perfektionerede fjendebillede af NATO, som Putin har skabt i den russiske befolkning, lyder vurderingen fra Flemming Splidsboel Nielsen.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Russisk ambassadør: Danmark er meget fjendtlig
Et fjendebillede Danmark også i høj grad er en del af.

I fredagens udgave af Politiken kalder Putins forlængede arm i Danmark, den russiske ambassadør Mikhail Vanin, Danmark for et blandt flere lande, 'som er meget fjendtlige'.

Konfronteret med NATO og Danmarks øgede militære tilstedeværelse siger Mikail Vanin:

- Det er en provokation, og der vil naturligvis komme et russisk svar. Ikke aggressivt, men vi vil styrke vores forsvar og forsvarsevne på grund af det. Vi kan ikke støtte den beslutning.

Den russiske ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, har vakt opsigt med et debatindlæg i Jyllands-Posten (Foto: Polfoto)
Den russiske ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, har vakt opsigt med et debatindlæg i Jyllands-Posten (Foto: Polfoto)

Saboterede MH17 efterforskning
Et fjendebillede der ikke er blevet mindre efter vesten indførte hårde økonomiske sanktioner mod Rusland efter annekteringen af Krim.

Flemming Splidsboel Nielsen tror ikke, at den næste nye kolde krig bliver ligeså lang, som den i tiden efter anden verdenskrig, men den kommer og han ser kun en løsning på den:

- Indtil vi ser et regimeskifte i Rusland, stopper de militære provokationer og optrapningen ikke. Putin har bygget hele sit styre op omkring konflikt og et billede, hvor vesten er fjenden og skurken, lyder analysen fra DIIS forsker Flemming Splidsboel og fortsætter:

- Med annekteringen af Krim og sabotagen af efterforskningen af nedskydningen af MH17, har Putin nået et punkt, hvor han ikke kan ændrer den politiske kurs, han har lagt internationalt.

Annekteringen af Krim fejres hvert år med den såkaldte 'Krimparade' Fejring på Krim. (Foto: AP)
Annekteringen af Krim fejres hvert år med den såkaldte 'Krimparade' Fejring på Krim. (Foto: AP)

377 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere