TV: Argentinske arkæologer finder mystisk nazi-skjul

En gruppe af arkæologer fra Universitet of Buenos Aires har fundet et formodet skjulested for tyske nazi-ledere. I skjulet har man blandt andet fundet nazi guld og porcelæn

Efter Anden Verdenskrig flygtede mange af de højtstående tyske nazi-ledere til Sydamerikanske lande, hvor de troede, de kunne holde sig skjult efter at have begået alverdens uhyrligheder i forbindelse med krigen, hvor millioner af menneskeliv gik tabt.

En del af dem anså Argentina, som det mest oplagte skjul, og det er også her, dybt inde i den argentinske jungle nær grænsen til Paraguay, at arkæologerne har fundet, hvad de mistænker er en gammel nazi-hule.

Det skriver britiske The Telegraph.

I midten af 40'erne var området i den nord argentinske jungle meget ufremkommeligt og kun til fods bevæbnet med macheter kunne man komme til det sted, hvor man har nu har fundet de gamle nazi-huler.

- Vi kan ikke finde nogen anden forklaring på, at nogen vil bygge disse konstruktioner med så stor besvær og omkostninger, på et sted, der på tiden var fuldstændig ufremkommeligt og med materialer, der ikke er typisk for den regionale arkitektur, siger Daniel Schavelzon, leder er udgravningsholdet ifølge The Telegraph.

Daniel Schavelzon har brugt måneder på at undersøge udgravningen, som i årevis har været centrum for lokale vandrehistorier.

I følge vandre historierne skulle bygningerne have huset Hitlers højrehånd Martin Bormann, historier Daniel Schavelzon dog afviser.

Han peger på, at bygningerne i stedet skulle tjene som tilflugtssted for lederne af Det Tredje Rige, hvis det blev nødvendigt at flygte fra Tyskland.

Tilflugtsstedet lå tilpas ødet til, at eventuelle Nazi ledere kunne bo der ubemærket. Samtidig var det beliggende kun 10 minutter fra Paraguays grænse og var let at forsvare.

- Halvvejs inde i Anden Verdenskrig begyndte nazisterne i al hemmelighed at bygge hemmelige skjul til deres topledere i tilfælde af nederlag. Skjulene lå på svært tilgængelige steder som i ørkener, bjergområder eller i midten af junglen som dette, siger Schavelzon.

Til syvende og sidste blev skjulet dog ikke nødvendigt, da de argentinske ledere igennem en årrække så igennem fingre med nazisternes tilstedeværelse i landet efter krigen.

I ruinerne, der nu er dækket af junglens tætte bevoksning, fandt man blandt andet tysk porcelæn samt guld- og sølvmønter fra perioden 1938 til 1941.

67 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere