TV: AV! Se en mand få fjernet sin tatovering

Her er alt, du skal vide om at få fjernet en tatovering. Se de smertefulde behandlinger i TV-klippene nedenfor

Se hvordan det gik til, da vores testperson fik fjernet sin tatovering.

Er du træt af at glo på din ekskærestes navn? Eller er du i en brandert endt på en tatoveringsbænk i Thailand?

Så kan du glæde dig over, at der rent faktisk findes en løsning på problemet. Ekstra Bladet har været en tur forbi Undo-it laser klinik i København for at se, hvordan en tatovering egentlig fjernes.

Michael var vores testperson, som har været i behandling i over 3 måneder:

- Det gør ikke så ondt, som man går rundt og tror. Der er nogle steder på kroppen, hvor det gør mere ondt end andre. Men det føles nok, som en elastik der springer på din arm flere gange i træk.

Michael har flere tatoveringer på kroppen, som han er ved at få fjernet. Han er derfor ofte til behandling.

- Jeg får fjernet alle mine tatoveringer for at være lidt anderledes, når nu alle mennesker har dem.

Det skal du vide om behandlingen

Jan Christensen er behandlingsansvarlig på klinikken og har arbejdet som behandler i mange år.

- Vi får mange forskellige typer af kunder ind på klinikken. Mange ønsker at få fjernet synlige tatoveringer på hænder, hals og hovedet, siger han.

Her kan du se en kvinde får fjernet en blomst fra armen.

Det tager typisk mellem et til to år at fjerne en tatovering helt. Efter hver behandling skal huden nemlig have en pause på mellem fire til seks uger. Den første behandling er altid den, som viser den største forskel. Derefter skal man være tålmodig, til tatoveringen er helt væk.

- Hvis man får fjernet sin tatovering hos en forsvarlig og professionel behandler, så burde man ikke komme ud med nogen ar.

Har man dog en tatovering med mange farver, så kan der komme nogle små vabler, fortæller Jan Christensen til Ekstra Bladet TV.

Efter behandlingen er overstået, vil man ikke opleve nogen smerter. Men til gengæld er der en kraftig kløe. Kløen kan vare lige fra nogle timer til en uge, og det er vigtigt, at man ikke kløer i behandlingsområdet.

Samfund - 10. mar. 2015 - kl. 21:00 Ansigtstatoveret sviner kommune: Spar mig for jeres penge

Tilskud fra Kommunen

I Aarhus Kommune har et enigt byråd netop vedtaget, at ledige med synlige tatoveringer i ansigt, hals og hænder kan få tilskud.

Kommunen giver op til 50.000 kroner i tilskud i håbet om, at ledige med synlige tatoveringer får mulighed for at få et arbejde.

I tv-klippet ovenfor kan du se første behandling af en tatovering på armen.

I denne uge har videoen her hittet stort på Facebook. René Jørgensen i videoen er stærkt utilfreds med opfordringen til at få fjernet sine tatoveringer

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere