Annonce:
Annonce:

TV: Boligforening får Hizb ut-Tahrir-formand: Beboere frygter uro

Islandshøjparkens boligforening har fået ny formand. Det er Omar Saad, som angiveligt er politisk aktiv i Hizb ut-Tahrir

Beboerne i Islandshøjparken er kritiske overfor den nye beboerformand. (Video/redigering: Linda Johansen)
Annonce:
Følg Samfund

384 boliger i Islandshøjparken i Nivå har fået en ny beboerformand, som angiveligt er politisk aktiv i Hizb ut-Tahrir og som i videoer på YouTube har kritiseret ytringsfriheden.

Det skriver Frederiksborg Amtsavis.

Omar Saad blev valgt ind bestyrelsen, som består af fem beboere, i starten af februar. Og det får to af beboerne i Islandshøjparken til at frygte for områdets fremtid.

- Jeg bryder mig ikke om hans udtalelser på nettet. De fleste danskere ved vel godt, hvad Hizb ut-Tahrir går ud på. Jeg kunne godt have en fornemmelse af, at området her kunne begynde at ligne det, der skete i Egedalsvænge, siger Jørn Skøld, som bor i Islandshøjparken.

Annonce:

I det sociale boligbyggeri Egedalsvænge i Kokkedal besluttede foreningen, at der ikke skulle bruges penge på et juletræ, og det skabte forargelse blandt de etniske danske beboere. Konflikten blev optrappet, da der senere blev kastet sten gennem vinduet hos en tidligere formand for bestyrelsen.

Jørn Skøld frygter for områdets fremtid efter valget af den nye formand. (Foto: Linda Johansen)
Jørn Skøld frygter for områdets fremtid efter valget af den nye formand. (Foto: Linda Johansen)

- Jeg mener ikke, at Hizb ut-Tahrir harmonerer med det demokrati og de spilleregler, som danskerne spiller efter. Jeg tror ikke, at formanden kommer til at kunne skelne mellem, at han hjemme er fra Hizb ut-Tahrir, og at han herude er demokrat. Det er så store kontraster og modsætninger. Jeg frygter, at det giver uro med eksempelvis smadrede vinduer, siger Jørn Skøld.

Bange for at undvære juletræer
Det samme frygter beboeren Bitten Larsen. Hun er selv netop frivilligt trådt ud af bestyrelsen.

- Vi er bange for, at alle de aktiviteter, den tidligere bestyrelse har sat i gang, bliver lukket ned. Det drejer sig både om fastelavnsfest, voksenfester og juletræer. Vi ved jo ikke, om han vil sørge for, at det kommer til at foregå fremover, siger hun.

Bitten Larsen er tidligere medlem af bestyrelsen. Hun frygter, at de aktiviteter, som den tidligere bestyrelse satte i gang, bliver stoppet. (Foto: Linda Johansen)
Bitten Larsen er tidligere medlem af bestyrelsen. Hun frygter, at de aktiviteter, som den tidligere bestyrelse satte i gang, bliver stoppet. (Foto: Linda Johansen)

Annonce:

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beboerformanden, Omar Saad. Men til Frederiksborg Amtsavis forklarer han, at hans tilknytning til Hizb ut-Tahrir ikke har nogen betydning i forhold til formandskabet.

- Jeg stillede op som formand, fordi jeg blev opfordret til det af mange beboere, og jeg vil arbejde for, at folk føler sig godt tilpas og er glade for at bo i Islandshøjparken, siger han og fortsætter:

- Min politiske holdning har ikke noget med sagen at gøre og får ingen indflydelse på arbejdet som formand, siger Omar Saad til Frederiksborg Amtsavis.

Frelsens Hær er blevet opsagt
En 28-årig mand, som bor i området, mener heller ikke, at Omar Saads tilknytning til Hitz ut-Tahrir vil få betydning for formandskabet. Han stemte selv på Omar Saad som formand.

- Der har ikke noget med sagen at gøre. Det har ikke noget med hans arbejde i bestyrelsen at gøre, siger manden. Han ønsker at være anonym, fordi han - efter eget udsagn - ikke ved, hvilken sammenhæng han bliver citeret i.

Annonce:

En af bestyrelsens første handlinger har været at opsige en aftale med den kristne organisation Frelsens Hær, som lejede sig ind i et beboerlokale. Her lyder forklaringen dog, at bestyrelsen af princip 'ikke ønsker, at organisationer udefra kan komme foran beboere, der har et behov for at leje lokalet.'

Den forklaring giver beboeren Jørn Skøld dog ikke meget for.

- Det lugter af, at de er blevet smidt ud, fordi det er en kristen organisation, der låner lokalerne, siger han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Det er Mette Frederiksens egen skyld, at hun tvinges til at udskrive valg i utide
Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: