TV: Derfor blev limoen lyserød

Siden homoseksuelle fik lov til at gifte sig i kirken, har limo-firma i Nordsjælland oplevet et sandt boom i antallet af helt specielle henvendelser.

Sådan ser den lyserøde limousine ud (video: Dansk Limousine Center)

- Har du en pink limo?

Sådan har det ofte lydt, når daglig leder af Dansk Limousine Center i Stenløse, Sebastian Green, har taget telefonen.

Og indtil nu har han haft meget svært ved at klare efterspørgslen.

Det er det ikke længere.

Sebastian Green, der er uddannet mekaniker, og hans kollega, autolakerer Jesper Johansen, har brugt det seneste år på at forvandle en Ford Lincoln V8 fra år 2000 til noget, der mest af alt ligner en seks-årig piges eventyrdrøm.

Hvis bilen altså var i legetøjsstørrelse og med i Barbie-universet.

Nu er bilen klar til sin første tur, der foregår lørdag 18. april.

Homovielser gav pink boom

Alt er holdt i lyserødt lige fra lakken over de små flag på forskærmene til kabinen og gardinerne. Selv den flaske champagne, som holdes på køl i bilen er så lyserød, som den kan blive.

Sebastian Green er slet ikke i tvivl om, at bilen ofte vil komme ud at trille. Siden sommeren 2012, hvor homoseksuelle fik lov til at blive gift i romantiske rammer i danske kirker, har det ærgret ham, at han er blevet nødt til at skuffe folk.

- Der blev homovielser tilladt, og der kom et kæmpe boom i antallet af henvendelser. Jeg blev selvfølgelig nødt til at tænke i lyserødt, siger Sebastian Green, som forventer, at også konfirmander vil vil få en ekstra oplevelse ud af at køre gallakørsel.

- Man skulle tro, at det så kun var piger, som kunne finde på at blive kørt fra konfirmationen i en bil med den farve. Men der er faktisk også drenge, der gerne vil have en bil, der bliver lagt mærke til, forklarer Sebastian Green.

Sebastian Green købte limoen på auktion og har i alt kastet cirka 200.000 kroner og en del arbejdstid i materialer projektet.

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere